Nyhed

Se, når Ankerstjerne “Laver Penge”

Lyt til Ankerstjernes nye single og se hans nye musikvideo

En arbejdssang til lytteren og en hyldest til Ankerstjernes bagland. Sådan beskriver Ankerstjerne sin første single "Laver Penge" fra det kommende andet studiealbum, der udkommer til november.

Ankerstjerne har med numre som "Tag Hvad Du Vil", "Nattog", "1000 År" og sin gæsteoptræden på Seebachs "Millionær" fået sit gennembrud i det danske musiklandskab. Debutalbummet "Ankerstjerne" modtog ligeledes også guld.  

Ankerstjerne fortæller selv om den nye single:


"Jeg har altid vidst, at jeg en dag skulle skrive den hér sang. I min familie har mentaliteten altid været: 'man må yde, før man kan nyde' - det er der, jeg kommer fra… det er jo virkeligheden. Så den handler om det, jeg har set hele mit liv: Der er ingen kære mor… du må fise ud og lave nogle penge!"

"Laver Penge" er altså en arbejdssang, men også en hyldest til Ankerstjernes familie, gamle venner, folk fra kvarteret i Hundige, og folk i Danmark, som går på arbejde hver dag:

"Egentlig er det jo et ret seriøst emne. Jeg har bare forsøgt at give den en opløftende vibe, også… Fordi jeg synes det handler om indstilling… Vi skal jo alle sammen igennem det – vi skal alle sammen lave nogle penge, så vi kan få noget mad på bordet… Sådan er det bare… Og så ka' vi da lige så godt gå til det med et smil".


Nummeret er produceret af Nicolai & Rasmus Seebach og Ankerstjernes faste makker Burhan G. Se musikvideoen her:

ANNONCE