Det californiske band er ude med endnu en forsmag på albummet ...Like Clockwork"
Blot en uge efter, at Queens of the Stone udsendte videoen til "I Appear Missing", har de lagt endnu en video op på deres hjemmeside. I samme uge indspillede bandet tre nye numre live i belgisk radio. Det går altså hurtigt i øjeblikket med at indvie folk i, hvad det kommende album "…Like Clockwork" har at byde på. Albummet udkommer 3. juni.
Videoen til "Kalopsia" forsætter i samme univers som "I Appear Missing", mens selve nummeret viser en anden side af bandet startende med klaver og elektroniske effekter og hurtigt afsluttende i en stil, som leder tankerne tilbage på bandets første albums.
Denne gang sendte Queens of the Stone Age ikke bare videoen ud uden varsel, men havde i løbet af den sidste uge vist billeder af figuren fra videoen. I aftes lokal tid kom der så en statusopdatering via deres Facebook-side, der sagde: "To be continued…tomorrow…9 am EDT" efterfulgt af et link til hjemmesiden.
Dette blev senere fulgt af: "Kalopsia /Kal‧ăpz‧ia/ 9. a condition wherein things appear more beautiful than they are.", samt et link til videoen, som kan ses her.
Det er varslet, at albummet bliver gæstet af en lang række prominente folk som Sir Elton John, Trent Reznor (Nine Inch Nails), Alex Turner (Arctic Monkeys), Jake Shears (Scissor Sisters) og Dave Grohl. På dette nummer har de fået hjælp af Joey Castillo på trommer og Trent Reznor på keyboards og sang.
Queens of the Stone Age spiller på dette års Roskilde Festival.





