Nyhed

Spot afslører første Naked-navn

Spot Festival har offentliggjort første af fire navne til deres succesfulde Naked-koncept

Spot har netop løftet sløret for deres første navn til Naked-konceptet. 

Succesen med Naked-koncerterne fra de foregående år skræller igen musikken ind til benet. Fire solister fra vidt forskellige genrer er inviteret til at præsentere fire sange fra bagkataloget – men i en helt ny indpakning.

Igen i år er det den svenske pianist, Gustaf Ljunggren, der styrer løjerne rent kunstnerisk, og første offentliggjorte navn er Christian Hjelm, der allerede er annonceret til festivalen som solist.


Figurines-forsangeren trådte for første gang ind på musikscenen som solist i 2012 med den dansksprogede og meget roste plade "Før Vi Blev Lette", hvor indierocken blev trukket i retning af mere klassisk sangskrivning. 

Albummet blev blandt andet kåret af GAFFAs redaktion som årets bedste danske album og fik fem stjerner. Singlen "Lang vej igen" har også været i god rotation på P3, der valgte nummeret som P3's Uundgåelige.

Hjelm spiller musik med iørefaldende omkvæd, enkle tekster og med hjertet på rette sted og har høstet fremragende anmeldelser for sine live-optrædener.


Spot Festival foregår den 3.-4- maj i og omkring Godsbanen og Musikhuset i Aarhus. Billetter til Spot Festival kan købes via GAFFA Live

Lyt til GAFFAs Spot Festival playliste og følg Spot Festival med Follow.

ANNONCE