Vi har talt med den engelske sanger og multimusiker, der kan opleves i København på tirsdag
Steven Wilson. For nogle fuldstændig ukendt. For mange et kæmpeidol. For mange nærmest en kultfigur udi progressiv rock, hvor han især med sin gruppe Porcupine Tree, men også med sit solomateriale, har sat overlæggeren ekstremt højt for, hvad der er god musik i den genre i en årrække. Han har gang på gang formået at tilføre en ofte teknisk overlæsset genre med sjæl, personlighed og en utrolig konceptuel tankegang, der aldrig overgår det musikalske materiale på mandens soloplader, som han har beskæftiget sig med de sidste par år – udover duo-projektet Storm Corrosion med Opeth-forsanger Mikael Åkerfeldt, No-Man eller det alternative rockprojekt Blackfield.
Engelske Wilson tænker utrolig meget i koncepter, som han uddyber til GAFFA over telefonen, før sin forestående VEGA-koncert, hvor man for første gang kan opleve ham og band siddende i forbindelse med hans tredje soloalbum "The Raven That Refused To Sing (And Other Stories). Det følger op på de to ligeledes fremragende konceptuelle album "Insurgentes" og"Grace For Drowning", der for alvor har cementeret Wilson som en af de mest leveringsdygtige spillere inde for den mere dystre, stemningsprægede, til tider free-jazzede og melodiske progressive rock.
Hvordan er det gået i øvelokalet?
– Vi starter i morgen (den 23. februar red.). Haha, så jeg kan ikke svare på det spørgsmål endnu. Vi har en uge, hvor vi skal øve. Musikerne fra mit band er fra hele verden – to fra USA, en fra vestkysten og en fra østkysten. Vi kan ikke øve to gange om ugen, derfor skal det være en situation, hvor vi alle sammen er ssammen, hvor vi øver på en meget intens måde. Vi starter i morgen, hvor vi har en hel uge med meget intens øvning.
Hvad kan vi forvente af koncerterne på Store Vega – man skal sidde ned?
– Vi tænkte, at vi ville prøve noget andet denne gang. Det bliver meget visuelt – en multimedie-oplevelse: film, skærme og firvejs lydsystem. Det nye album er meget teatralsk med sin forbindelse til litteraturen og noveller. Vi tænkte, at vi skulle prøve at have publikum til at sidde ned, så de kan nyde showet som en multimedie- eller teaterevent, nærmere end et regulært rock'n'roll-show. Der vil være mange nye film, og der vil være andre producerede aspekter – jeg vil ikke give alt for meget væk. Der er ikke noget supportband, så det sekund du træder ind til koncerten, vil du være en del af noget. Noget vil ske. Visuelt. Der vil stadig være en stor dynamik. Det er et eksperiment, men folk vil måske hellere sidde ned og absorbere. Det er helt bestemt en anderledes oplevelse.
Hvad står som regel på jeres forplejningsliste, når I er ude og spille?
– Ah – som de grønne Smarties og sådan noget. Jeg er virkelig kedelig, for jeg er vegetar, og jeg kan godt lide at holde mig sund på touren. Jeg er virkelig glad for de her frugt-smoothies – jeg ved ikke, om I har dem i Danmark. De er friske. Jeg har dem på listen. Vi har ikke noget eksotisk, tror jeg, jeg ved godt, hvad det er du fisker efter – du leder efter noget surrealistisk, bizart eller eksotisk. Jeg er nok lidt kedelig den vej rundt, men masser af vegetarmad.
Hvad hører I i tourbussen?
– Det er virkelig svært at finde musik, som alle vil lytte til, når man er så mange af sted. På en bus er der kun et eller to områder, hvor du kan hænge ud. Du har to lounges, og hvis du vil lytte til musik, så skal i hvert fald tre eller fire mennesker være enige om, at de har lyst til at lytte til den samme musik på samme tid. Det er næsten umuligt, så vi ender faktisk ofte med at se film, for det er meget nemmere at finde film, som folk kan blive enige om, at de gerne vil se. Musik er noget, du lytter til i din køje for dig selv.
– Jeg køber vinyl, for jeg lytter ikke rigtig til cd'er. Jeg lytter kun til vinyl, så jeg kan ikke rigtig lytte til det på tour. Det, der sker med mig på tour, er, at jeg starter med at gå i pladebutikker i hver by, vi kommer til. I slutningen af touren er min lille køje på bussen halvt fuld med vinyler. Den plads, jeg har at sove på, bliver mindre og mindre, som vinylen langsomt kryber sig ind i sengen. Når touren er slut, har jeg samlet næsten 100 vinyler, og så får jeg endelig lov til at lytte til dem alle sammen.
Det lyder som om, at det kan ende med en rygskade på sigt?
– Ja, bestemt, haha - klemt sammen i min køje, mens vinylen tager over.
Læs et meget længere interview om Steven Wilsons nye album og hans mange andre musikalske projekter i GAFFAs artikelsektion.
Steven Wilson spiller i Store Vega tirsdag den 19 marts. Billetter kan findes via GAFFA Live.
