Boganmeldelse: Steffen Jungersen – Dr. Rock

I mere end to årtier fungerede Steffen Jungersen som rockredaktør på formiddagsavisen B.T., og gennem ikke "bare" sine entusiastiske anmeldelser, men også sin egen karakteristiske fremtoning, har Jungersen markeret sig som en central profil i den danske rockjournalistik.

 

I sommeren '13 forlod han bladet, og nu udgiver han så sine "greatest hits" i form af en samling af 34 anmeldelser fra de sidste 25 år - dog med klar hovedvægt på årene efter årtusindskiftet. 

 

Vi får rapporter fra koncerter med navne som Springsteen, Stones, Metallica og AC/DC - for naturligvis fornægter Jungersens personlige forkærlighed for den hårde rock sig ikke i samlingen her, og er der en rød tråd i de talrige anmeldelser må det være netop entusiasmen og energien, også i selve den sproglige levering – og kærligheden til rockmusikken, for nu at være lidt højstemt.

 

Bogen er holdt i et dynamisk layout, som klæder teksten - og så får vi ovenikøbet afslutningsvis Jungersens egne lister over "bedste album (internationelt/nationalt)," "Bedste guitarist" et cetera -  ganske som det var tilfældet i Johnny Ramones selvbiografi "Commando," som udkom posthumt tidligere på året.

 

 

De gamle (og nyere) anmeldelser indledes af Jungersens egne kommentarer - typisk en halv side - under den genkommende overskrift "Som jeg husker det." Og endelig er bogen indrammet af en lang række citater, hvor danske rockmusikere fra Lars Ulrich over Søren Rasted til Tim Christensen og Steen Jørgensen lovpriser den altså nu afgåede rockredaktør.

 

Som Ulrich siger: "Når Metallica  har lavet et nyt album, er der to kritikere, som er afgørende, og som jeg lytter til først. Den ene er min far, og den anden er Steffen Jungersen." For det er "Dr. Rock" også: En hyldest til forfatteren og hans mangeårige tjeneste i forbindelse med formidlingen af rock'n'roll herhjemme. 

 

Der er dem, som kalder Jungersen den største rockjournalist herhjemme. Det kan måske diskuteres, med kolleger som Klaus Lynggaard in mente, og er man efter en mere dybdegående, endsige analytisk, tilgang til musikken  er det måske i mindre grad her, man skal henvende sig: Det er ikke for ingenting, at det var på B.T. (og ikke Information eller Politiken) Jungersen sad i redaktørstolen. 

 

Uanset hvad var og er Jungersen en mester i formidlingen af den umiddelbare begejstring ved en given koncertoplevelse i et blomstrende og lettilgængeligt sprog. Og som sådan forekommer det helt på sin plads, at dansk rockjournalistiks storskrivende spradebasse nu har fået ristet sin rune.