Nyhed

Outkast bliver gendannet i 2014

Den amerikanske hiphop-duo skal på tour i USA for første gang siden 2004

Det er godt nyt til alle, der delte skuffelsen over, at Outkast stoppede samarbejdet efter udgivelsen af deres syvende studiealbum "Idlewild" fra 2006. De har ikke stået på scenen sammen siden 2004, men efter gårsdagens spekulationer om gendannelse er nyheden sluppet ud om, at Outkast i 2014 vil optræde på den amerikanske Coachella Festival og flere andre steder i USA.

Selvom informationerne stadig er sparsomme, er der dog angiveligt kun tale om en række liveoptrædender og ikke et nyt album. André 3000 og Big Boi, der har arbejdet sammen i Outkast siden 1992, valgte i 2007 at fokusere på soloprojekter og kollaborationer med en masse forskellige kunstnere.

Annonceringen af touren kommer på et tidspunkt, hvor begge parter i Outkast har udtrykt deres frustration over, at de i adskillelige interviews har måtte lægge øre til utallige spørgsmål om deres interne forhold, og om vi nogensinde vil kunne opleve dem på scenen sammen. Det er nu en kendsgerning, at de har valgt 2014 som året, hvor pjalterne igen slås sammen. Muligvis for at markeret 20 års jubilæet for deres debutplade "Southernplayalisticadillacmuzik" fra 1994.


Se bekræftende video fra P. Diddys nyhedsmedie Revolt:

ANNONCE