Den farverige sangerinde arbejder sammen med r&b-fænomenet på ny single
Lady Gaga har i dag afsløret et splinternyt track fra det kommende album "Artpop", der rammer gaden den 11. november. På singlen "Do What U Want" optræder hun sammen med "I Believe I Can Fly"-sangeren R. Kelly. Hør resultatet herunder.
"Artpop" vil indeholde den nye single såvel som førstesinglen "Applause", der har givet genlyd i musikverdenen. Mest på grund af det abstrakte og overdimensionerede artwork, både i billedform og i den tilhørende musikvideo. Den amerikanske sangerinde er kendt for sine vanvittige og til tider uforståelige kostumer, der tæller alt fra flotte disko-kreationer til rædselsvækkende kød- og bloddryppende kjoler.
"Artpop" bliver Gagas tredje fuldlængde-album oven på "The Fame" fra 2008 og "Born This Way" fra 2011. Hun har desuden udsendt minialbummet "The Fame Monster" i 2009. Ud over samarbejdet med R. Kelly vil man på "Artpop" stifte bekendtskab med blandt andre rapperne TI, Twista og Too $hort på tracket "Jewels N' Drugs."
Hør "Do What U Want" her:
Hele tracklisten ser således ud:
Aura
Venus
GUY (Girl Under You)
Sexxx Dreams
Jewels N' Drugs'(feat. TI, Too Short, and Twista)
Manicure
Do What U Want (feat. R Kelly)
Artpop
Swine
Donatella
Fashion!
Mary Jane Holland
Dope (Formerly I Wanna Be With You)
Gypsy
Applause