Det er en legendarisk koncertarrangør, der i nat sov ind som følge af en kræftsygdom
Arne Worsøe er død. Hermed er det endnu en af de store koncertarrangører, som er gået bort. Arne Worsøe stod bag firmaet ICO Concerts, og i løbet af en formidabel karriere fik han bragt en masse af rock- og underholdningsmusikkens største stjerner til Danmark. Ligesom de fortsat - nu med sønnen Kim i spidsen - er med helt fremme og blandt andre fra kontoret i Rosenborggade midt i København står for turneer for så vidt forskellige kunstnere som Cliff Richard og Volbeat. Ligesom har arrangeret Europaturneer for blandt andre Prince, Julio Iglesias og Liza Minnelli. Samt stod bag Linie 3, blandt mange, mange andre.
Arne Worsøe blev oprindelig født i Silkeborg og begyndte at hyre orkestre i hjembyen, inden han kom til København i 1960'erne, hvor han overtog den toneangivende Starclub, som lå på Åboulevarden. Han gav den omgående det tidstypiske navn Revolution, og så gik han i øvrigt i gang med at skaffe tidens store navne til Danmark. Og det var ofte ikke kedeligt, hvilket fremgik, da undertegnede skulle skrive historien om Led Zeppelin for GAFFA og selvfølgelig måtte have fat i Arne Worsøe, som i den grad viste sig som en fortæller med en masse på hjerte. Om dengang med Led Zeppelin og den enorme manager Peter Grant berettede Arne dengang:
– Jeg besøgte Peter Grant, som havde et meget lille og ydmygt kontor på Oxford Street, hvor man skulle op ad en meget smal vindeltrappe, og jeg begreb ikke, hvordan Peter Grant selv, som var meget stor, kom op og ned ad den trappe. Og oppe kontoret var det sådan, at det at lave selve aftalen tog ikke særlig lang tid; det var et spørgsmål om at kigge i kalenderen og se, hvornår han kunne i Skandinavien, og hvad skulle han have for det? Og det vidste Peter Grant godt. Jeg tror, at han fik 5000 dollar første gang, og jeg kan huske, at han bad om præcis det dobbelte af, hvad jeg mente, at han skulle have, men han vidste lige præcis, hvad han skulle have, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte slå til, for det var ikke sikkert, at jeg kom forbi lige inden for den nærmeste fremtid. Det beløb var per dag, og eksempelvis den første dag i Danmark spillede de jo to koncerter, først i Gladsaxe og derefter i Brøndby. Men pointen er, at da han havde sagt sit tal, og jeg fornemmede, at der intet var at gøre, så kom hans store lab over bordet og så var det bare at tage fat i den, hvis man ville have en deal. Og gjorde man det, havde man en deal, og gjorde man det ikke, havde man absolut ingen deal.
– Han var den gammeldags type, og et håndslag var et håndslag. Grant sagde efterfølgende, at "Arne, nu har vi de her to koncerter, men vi kommer tilbage om præcis et år, og så vil vi have dobbelt så meget".
– Og jeg tænkte, at han fik 5000 dollar nu, og det var i hvert fald 2500 for meget. Og nu ville han have det dobbelte om et år. Så jeg sagde, at det kunne jeg ikke. Og så svarede han: "Jeg er sikker på, at Led Zeppelin er mere værd om et år", og det korte af det lange er, at da han kom tilbage et år senere, kom jeg til at betale tre gange så meget. Så han var en manager, som helt præcist vidste, hvad han havde, og hvad han kunne forlange. Ligesom han var en mand af sit ord. Et håndslag, og så var han 100 procent loyal. Sådan var det også med alle fremtidige deals, jeg lavede med ham.
– Siden kom de jo op i en helt anden klasse, og jeg husker, at jeg engang hentede dem ude i lufthavnen i en stor stretch-limousine, hvor de alle sammen kunne være i, og Peter Grant sagde til mig, at "Hey, Arne, hvad er det, at vi har aftalt i hyre?" Og måske var det for at teste mig, men jeg sagde det selvfølgelig, for intet var skrevet op mellem os. Tankevækkende i dag, hvor en kontrakt snildt kan være på 80 sider eller mere.
– Peter Grant sad fuldstændig på det band. Han tog alle beslutninger for alle medlemmer af Led Zeppelin. Han var dikatatorisk, og han vidste, hvad han ville. Og han tog sjældent fejl.
Arne Worsøe ville i de gode gamle dage konkurrere med folk som ligeledes afdøde Knud Thorbjørnsen, men med sin sjældne og snusfornuftige tilgang til forretninger ville han dels opbygge et solidt ry i branchen og ville blive venner med en række af sine kunstnere, som aldrig ville drømme om at gå andre steder hen. Et eksempel er Cliff Richard, som nåede at arbejde med Arne Worsøe i over 40 år.
Så sent som sidste år annoncerede Ekstra Bladet, at Worsøe skulle giftes med 23-årige Thwe fra Burma, som han havde mødt på en ferie, så der blev levet til det sidste.
Han døde hjemme på landstedet ved Vedbæk i Nordsjælland omgivet af sine tre sønner og den øvrige familie.
Æret være hans minde.
Det er i øvrigt anden gang i år, en stor dansk koncertarrangør bukker under for kræften. Tilbage i februar gik en af Arne Worsøes konkurrenter, Flemming Schmidt, direktør for Live Nation, bort i en alder af 63 år.