Nyhed

TV 2 afslører nominerede til DMA-Publikums-prisen

TV 2 løfter nu sløret for de fem nominerede til den eftertragtede publikumspris, der uddeles til Danish Music Awards

Traditionen tro er publikum med til at bestemme, hvem der skal vinde den særlige Danish Music Awards-Publikumspris, hvor de danske artister får en særlig mangfoldig anerkendelse for deres arbejde. TV 2 annoncerer nu, hvem der er i spil til at vinde prisen om publikums gunst anno 2013. Fælles for de fem nominerede til Publikumsprisen er, at de alle, i løbet af det forgangne år, har markeret sig stærkt på den danske musikscene.

De nominerede er:

L.O.C. (billedet) - Stem og læs mere her


Nephew – Stem og læs mere her

Nik & Jay – Stem og læs mere her

Tina Dickow – Stem og læs mere her


Mads Langer – Stem og læs mere her

Find og læs mere om alle de nominerede her.

Ligesom sidste år afvikles afstemningen om årets Publikumspris i et DMA-univers på Facebook, hvor alle har mulighed for at afgive deres stemme frem til fredag den 8. november klokken 16.00. Ud over at stemme på sin favoritkunstner kan brugerne på Facebook også hjælpe de nominerede frem mod podiet ved at skaffe endnu flere stemmer til den via deres egne Facebookprofiler. De fans, der høster flest stemmer til deres kunstner, deltager samtidig i opløbet om prisen Årets Fan Award 2013.


Hele 26 forskellige danske musiknavne har i år fundet vej til nomineringspodiet ved DMA 2013 og dyster alle om musikbranchens ældste og mest prestigefyldte priser. Fra fredag 11. oktober og ugerne frem til Danish Music Awards 9. november vil mange af de nominerede og optrædende kunstnere på skift overtage DMAs Instagram-profil (DMA_TV2), hvor de giver deres mange fans et eksklusivt indblik bag om kulissen. Den første kunstner, de danske fans vil kunne møde på Instagram fra fredag 11. oktober, er TopGunn. Ud over TopGunn vil man blandt andet også kunne opleve Shaka Loveless, Volbeat og Burhan G.

Danish Music Awards 2013 afholdes i samarbejde mellem TV 2, IFPI og Koda i Forum i København lørdag 9. november. Showet sendes live på TV 2 fra klokken 20.00. Billetter til showet kan købes via billetlugen.dk. Du selv kan deltage i snakken om DMA på de sociale medier ved at benytte #DMA13.

ANNONCE