Nyhed

Underground Music Awards holder pause på ubestemt tid

Den danske prisuddeling må kaste håndklædet i ringen på grund af manglende økonomisk fundament

I 2012 kunne Underground Music Awards fejre femårs fødselsdag på Bremen Teater. Det blev dog desværre sidste gang, at prisuddelingen blev afholdt i denne omgang, idet de fire medlemmer af styregruppen har annonceret, at showet holder pause på ubestemt tid.

Styregruppen selv ville gerne fortsætte og gøre prisuddelingen endnu stærkere, men manglende økonomisk fundament har tvunget dem til at aflyse den sjette udgave af Underground Music Awards. I en pressemeddelelse lyder det, at man forgæves måtte opgive at rejse penge til arrangementet, men at håbet om at kunne genoprette showet engang i fremtiden stadig lever.

"Måske vender vi tilbage i 2014. Måske vender vi aldrig tilbage," skrive arrangørerne bag Underground Music Awards.

Listen over tidligere nominerede til UMA tæller blandt andre artisterne Mathilde Savery, EaggerStunn, Before The Show, SukkerLyn, Penny Police, Nelson Can, Boho Dancer, Trusted Few, Peacefull James, Defecto, Paper Tigers og Patchanka (på billedet, red.).

Sidste års vinderliste så således ud:

Best Rock: Gonzo Morales

Best Alternative Act: Boho Dancer

Best Pop: Mathilde Savery

Best Electronic Act: Billow

Best Metal: Defecto

Best Electronica: Umatic

Du kan se GAFFAs galleri fra Underground Music Awards 2012 her

ANNONCE