Den svenske stjerne-dj udgiver anden single fra sit kommende album på Spotify
I denne måned udgiver Avicii sit længe ventede debutalbum "True", der udkommer den 16. september. Førstesinglen med Aloe Blacc, "Wake Me Up", har fået massiv succs verden over, og for nylig skrev GAFFA så også om de pålidelige rygter omhandlende danske MØ som gæsteartist på den nye plade. Inden da er anden single dog udkommet, med titlen "You Make Me", hvor Avicii atter vender stærkt tilbage til sine EDM-rødder. Endnu en gæsteartist er også at finde her i form af Salem Al Fakir.
Singlen havde oprindelig premiere på Pete Tongs BBC Radio 1 show fredag den 16. august, men er først udkommet nu, i første omgang kun på Spotify. Du kan høre "You Make Me" via Spotify nedenfor.
Avicii holder i øvrigt premiere på sit kommende album på netop Spotify. Man skal bare følge "True"-playlisten, og på den måde kan man sikre sig at blive informeret, så snart albummet er tilgængeligt. Ved bare at følge playlisten vil fans få mulighed for at høre Spotifys eksklusive promo mix inden albummets officielle udgivelse.
Fans kan følge playlisten her