Tysklands største og vigtigste musikbranche-festival er i fuld gang midt i Hamborgs berømte og berygtede Skt. Pauli kvarter. GAFFA er med og rapporterer fra festivalen.
Reeperbahn Festival har i de sidste par år udviklet sig til at blive Tysklands vigtigste mødested for musikbranchen, hvor over 5000 akkrediterede bookere, musikselskabsfolk, artister, journalister, talentspejdere og andet godtfolk hvert år sætter hinanden stævne i Hamborg for at mingle, netværke, deltage i det omfattende konference program – og ikke mindst tage til nogle af de over 400 koncerter og events på den fire dage lange festival.
Festivalen har næste udelukkende fokus på nye, up-coming acts i indie-genren fra Europa og USA, hvor der dog også er plads til mere kendte navne som James Blunt, Kate Nash, Shout Out Louds, Thomas Dybdahl, Built To Spill, CSS og danske navne som Efterklang, Turboweekend og Linkoban.
Ud over de mange akkrediterede branchefolk har 20.000 betalende publikummer indløst billet til festivalen, så der er stuvende fyldt og ofte lange køer udenfor de fleste spillesteder, der ligger side om side i og omkring Hamborgs berygtede Reeperbahn-gade.
Sex, drugs & rock'n'roll
Reeperbahn og Skt. Pauli-kvarteret er nærmest definitionen på sex, drugs & rock'n'roll. Området har siden 1950'erne været kendt for sit red-light district, hedonistiske natteliv og i musikhistoriske sammenhænge, at det var her, hvor The Beatles trådte deres barnesko og lærte håndværket fra bunden.
Området er pakket med barer, stripklubber, bordeller, rock joints, sex shops og alt midt imellem. Derudover byder området på en række virkelig gode spillesteder, som alle emmer af historie og atmosfære.
Første stop torsdag aften er på klubben Mojo, der som i en bunker ligger under jorden og er formet som en slags sneglehus med perfekt udsyn og akustik. Her er den spanske indiekvartet Delorean i fuld gang med at køre en god feststemning op med deres energiske og yderst catchy electropop, der har klare referencer til New Order. Bandet har tidligere spillet på Roskilde Festival og fortjener med deres stærke materiale og smittende liveenergi at få et regulært gennembrud.
Så er vi i gang, og herefter går turen over til Prinzenbar, der er et huleformet rum, som efter sigende skulle have lagt lokaler til Tysklands første biograf. Her er der sprælsk fransk fest med duoen Juveniles, der lyder som et af 00'ernes nu-rave-bands i stil med The Klaxons og The Rapture. Det er bestemt ikke dårligt, men efter et par numre kommer man til at trække på smilebåndet over forsangerens nærmest plagiatagtige Morrissey-vokal og positurer, der ikke gør noget godt for det samlede indtryk.
Reeperbahn Festivals fedeste spillested er det lukningstruede Molotow, der er holdt i blodrøde farver i to etager. På grund af den lange kø blev det ikke til mere end tre numre med den stærkt roste amerikanske trio Smith Westerns, som virkelig kan skære en melodi på den helt rigtige rodede måde med elementer fra shoegazer, grunge og slacker-rock.
Aftnens største oplevelse viser sig dog at komme fra den britiske duo Drenge, som inspireret af de danske dogme-film har valgt et dansk bandnavn. De to tvillingebrødre på trommer og guitar læner sig både musikalsk og i sin opsætning kraftigt op ad The Black Keys og The White Stripes dog uden at have samme stærke melodier. Det gør dog ikke så meget, for energien er i høj grad til stede, og helt oppe ved scenen buldrer og brager det med fuldfed rock, distortion, kaos, støj og røg. Det er ikke særlig originalt eller nyt, men fedt og befriende og umuligt ikke at lade sig rive med af. Ørene bløder, og rytmen kører, mens der er gang i mosh-pitten hos publikum. En herlig afslutning på den første dag på festivalen for GAFFAs udsendte reporter.
