Nyhed

Se Medina fortælle om akustisk tour og give et nummer

Den danske popprinsesse drager snart ud på en sjælden akustisk danmarksturné.

"Det er helt specielt at møde sine fans på den måde." Sådan siger Medina om den akustiske tour, hun drager ud på i starten af oktober. Det plejer ellers at være med et lysshow af dimensioner og diskokugler en masse, når Danmarks succesfulde sangerinde giver koncert. Det er dog på tide for hende at møde de mange fans på en lidt anden måde.

Nedenfor kan du se en ny video, hvor Medina fortæller om sine tanker bag den akustiske turné – og så giver hun et nummer, kun akkompagneret af akustisk guitar.

Lige siden Medina i 2009 brød igennem lydmuren med "Kun For Mig", har hun været i fast rotation på de danske radiostationer. Singlen blev begyndelsen på et stykke dansk musikhistorie, der stadig skrives på. I løbet af de sidste tre år har Medina solgt mere end 500.000 singler og over 130.000 album. I samme periode har hun udsendt mere end 20 musikvideoer, modtaget guldplader i Tyskland og rundet over 100.000 solgte eksemplarer af det internationale debutalbum "Welcome to Medina." 


Den 30-årige stjerne er kendt for at tage sig godt af sine fans og er meget bevidst om sin rolle som forbillede for tusindvis af danske teenagepiger. På Instagram ser man hende ofte række ud til de unge mennesker, der måtte have brug for et ekstra skulderklap. Nu giver hun yderligere sine trofaste fans muligheden for at høre de mange hits i et nøgent format og en chance for at komme lidt tættere på mennesket bag succesen.

Medinas "Tæt På"-tour ser således ud:

Den 11. oktober, Kulturhuset Viften, Rødovre


Den 12. oktober, Gjethuset, Frederiksværk

Den 13. oktober, Koncerthuset, København

Den 16. oktober, Musikhuset, Esbjerg 


Den 17. oktober, Vejle Musikteater, Vejle

Den 18. oktober, Skråen i Nordkraft, Aalborg

Den 19. oktober, Det Musiske Hus, Frederikshavn


Den 23. oktober, Folkets Hus, Struer

Den 24. oktober, Magasinet, Odense

Den 25. oktober, Tivolifriheden, Aarhus


Den 26. oktober - Sønderjyllands Hallen, Aabenrå

Den 30. oktober - KulturCenter Limfjord, Skive

Den 31. oktober - Kulturcenter, Thisted


Den 1. november, Værket, Randers

Den 2. november, Herning Messecenter, Herning

Den 6. november, Portalen, Greve  


Den 7. november, Ringsted Kongrescenter, Ringsted

Find billetter via GAFFA Live

Se Medina udtale sig om touren her:

ANNONCE