Nyhed

Bo Kaspers Orkester spiller Tivoli op

Charmerende svensk bossanova-pop gæster haven til august

Vi krydser fingre for en varm dansk sensommer i august, når Bo Kaspers Orkester gæster Tivolis Koncertsal den 30. august for at spille deres let melankolske, blidt gyngende sange, der emmer af solskin og havbrus. 

Orkestret har forsynet fans og publikum med god musik siden debuten i 1993, og mon ikke man kan regne med genhør af hits og evergreens som "Köpenhamn", "Vi kommer aldrig att dö", "I samma bil", "Hon är så söt" og "Dansa på min grav". Dermed har svenskerne vundet en særlig plads i mange danske hjerter med deres charmerende blanding af pop, jazz og bossanova. Det har også gjort kvartetten til et af Nordens mest populære livebands og bedst sælgende artister.

Bo Kaspers seneste udspil er "Du Borde Tycka Om Mig" fra 2012, som er produceret af Christian Walz, der, udover at være ophavsmand til storhittet "Wonderchild" fra 2004, også har produceret den populære sangerinde Veronica Maggios "Satan I Gatan". GAFFAs Jan Opstrup Poulsen fik evigt solskin i øjnene af udspillet og kvitterede med fire stjerner (små sole). Han skrev: 


"På Du Borde Tycka Om Mig er det mest den let distancerede og underspillede sangskriver, der klæder sine længselsfulde sange med lidt latin og bossa nova og rammer sin helt egen tone af melodisk ubekymrethed."

Billetsalget starter tirsdag den 15. april og kan skaffes via Billetlugen.dk her

Få en bid Bo Kaspers Orkester her og begynd så småt at varme op:

ANNONCE