Nyhed

B.O.C i Pumpehuset og på Train

For første gang i crewets historie samles både KESI, Gilli og Benny Jamz aka Højer Øye om en decideret koncert i både København og Aarhus.

Kesi, som oprindeligt hedder Oliver Chambuso afholder koncert med sine kompagnoner fra B.O.C. Bars Of Crack, Bombs Over Copenhagen eller Bomber over Centrum.

Ovennævnte er en gruppe af rapartister, som slår deres folder på Nørrebro i København. Kesi blev ligesom den kontroversielle rapper Kidd kendt igennem det sociale medie YouTube, hvor debutsangen "Byen Sover" førte til en række koncerter og interesse fra etablerede pladeselskaber. I juli 2011 skrev Kesi under på en kontrakt med det anerkendte pladeselskab Universal, der i august måned samme år udsendte Kesis første officielle single "Slem Dreng". Derefter bragte TV2 et indslag med Kesi, der med den nye pladekontrakt og popularitet blev eksponeret i det danske mediebillede.

Kesi udgav senere i 2011 singlen "Født I Dag", der var produceret af ovennævnte Benny Jamz fra B.O.C., som også medvirker på netop denne single. I februar 2012 udkom Oliver Chambuso' debutalbum, "Bomber Over Centrum". På albummet indgik gæstevers fra etablerede kunstnere som Ataf og Orgi-E, men også fra rappere fra hans Nørrebro-crew B.O.C.


I september 2012 valgte Kesi og Nørrebrodrengene at flyve fra reden og vriste sig fri fra pladeselskabet Universal for at starte deres eget pladeselskab UROPA, som er en forkortelse for "ung, rig og pisse arrogant".

De unge pisserige og arrogante rappere fra Nørrebro er nu i samlet front klar til at indtage Pumpehuset i København og Train i Aarhus. I forbindelse med offentliggørelsen af de nye koncerter har B.O.C udgivet singlen "Ik Brug For", som kan høres her.

Koncerten på Train finder steder den 11. oktober, og billetter kan købes igennem billetlugen


Koncerten i Pumpehuset finder steder den 17. oktober, og billetter kan købes igennem spillestedets hjemmeside.

Koncerten i Pumpehuset finder sted den 17. oktober og billetter kan købes igennem billetlugen

ANNONCE