Nyhed

Ben Howard giver koncert i Danmark

Den unge Devonshire-musiker har netop offentliggjort sin nye ”I Forget Where We Where” Tour 2014

Den britiske selvlærte venstrehåndede guitarist, sanger og sangskriver Ben Howard aflægger Danmark visit onsdag den 19. november i Falconer Salen.

Ben Howards musikalske karriere har indtil nu været en kometlignende rejse, som han med egne ord beskriver som "helt hektisk". Fra 2008-2011 udgav han selv "Games In The Dark", som var hans første ep. Derefter udgav han "These Waters", en ep bestående af seks numre, hvor "The Wolves" er den mest kendte. Disse selvudgivende numre, skabte opmærksomhed omkring den britiske dreng, hvilket resulterede i en pladekontrakt med Islands Records i 2011.

Han udgav samme år sit første studiealbum. Det platinsælgende debutalbum kickstartede for alvor Ben Howards hektiske rejse og karriere. Ben Howard med det borgerlige navn Benjamin John Howard turnerede herefter land og rige rundt, da efterspørgslen for at se ham live eksploderede. Hver eneste show var udsolgt, og alligevel blev flere datoer tilføjet, og opgraderet til større spillesteder. Arbejdsbyrden ændrede sig ikke, da Ben Howard havde rejst rundt på denne måde i årevis, det foregik nu bare på en mere hektisk og større skala.


Ben er nu efter uendelige ture på Storbritanniens og Europas motorveje den stolte ejer af to Damian Hirst-designede Brit Awards for Best Male Artist og Breakthrough Act, i 2013. Han blev samme år nomineret til den prestigefyldte Ivor Novello Award, for bedste album.    

Livet på landevejen med gamle venner – India på cello, og Chris på bas og trommer – har gjort dem til en sammentømret og uknækkelig enhed der komplementerer hinanden:

"Jeg tror, at folk kan høre, at vi virkelig mener det, når bandet og jeg spiller. Jeg har altid skrevet sange, der relaterer sig til mine egne følelser, og jeg har ikke i sinde at prøve at gemme dem. Jeg tror, at alle kan relatere sig til rå følelser", forklarer Ben Howard.


Hans nye album med titlen "I Forget Where We Were" udkommer den 20. oktober. Ben Howard har to gange tidligere besøgt Danmark, men denne gang får Falconer Salen i København æren af at kunne præsentere den voldsomt populære brite. Koncerten løber af staben onsdag den 19. november og billetter kan erhverves lige her.

Hør førstesinglen, "I Forget Where We Were", her: 


 

 

ANNONCE