Nyhed

Foo Fighters løfter sløret for albumdetaljer

Titel, udgivelsesdato og trackliste på det amerikanske rockbands kommende ottende album er nu offentliggjort

Før weekenden tirrede Foo Fighters med en albumtitel på deres kommende ottende album. Det skete med en update på Facebook indeholdende en otte sekunder lang video, hvor en mand - sandsynligvis Dave Grohl - growler: "All riiiiiise." Nu har gruppen endelig afsløret titlen på deres kommende album, "Sonic Highways", samt offentliggjort tracklisten. Se den her forneden.

Albummet er co-produceret af Butch Vig og rammer gaden den 10. november. Albummets otte sange varer sammenlagt 44 minutter. Vinyludgaven kommer med ni forskellige albumcovers, ét for hver by, som bandet besøgte for at indspille albummet. Det skriver RollingStone.com.

- Albummet er øjeblikkeligt genkendeligt som en Foo Fighters-plade, men der er noget dybere og mere musikalsk til den, fortæller Grohl i en pressemeddelelse. - Jeg tror, at disse byer og disse mennesker inspirerede os til at strække os og udforske nyt territorium, uden at miste vores lyd.


Albummet er dog ikke - som tidligere troet - soundtracket til Grohls kommende tv-serie på HBO.

GAFFAs Michael José Gonzalez gav Foo Figthers sidste udspil fra 2011, "Wasting Light", fire ud af seks stjerner og skrev om Foo Fighters' kardinaldyder: "Der rockes hårdt, og Grohl synger stadig med brølende autoritet, ligesom der bydes på en overflod af gedigne guitarriff og en god portion store og fængende syng-med-omkvæd."

Her er tracklisten til "Sonic Highways":

1. "Something From Nothing"
2. "The Feast and the Famine"
3. "Congregation"
4. "What Did I Do?/God as My Witness"
5. "Outside"
6. "In the Clear"
7. "Subterranean"
8. "I Am a River"


 

ANNONCE