AC/DC, Deep Purple og Guns 'N Roses har alle været i betragtning til kåringen som indehaver af det bedste guitarriff
Et ofte diskuteret spørgsmål blandt guitarister omhandler selvfølgelig "det fedeste guitarriff i verden". Nu har engelsk BBC Radio 2 spurgt sine lyttere til råds og fundet det allerbedste. Se deres top 10 her forneden.
Lyttere har igennem hele juli kunne lægge deres stemme på et vellidt riff udfra en selektion af 100 forskellige sange, og konkurrencen må siges at have været hård. Stærke rockklassikere har måttet dyste mod hinanden. Det er dog ikke Deep Purple's "Smoke On The Water" eller Guns 'N Roses "Sweet Child Of Mine", der indtager den famøse førsteplads.
Vi skal nemlig helt tilbage til 1969 for at finde det riff, der ifølge BBC Radio 2s lyttere er det bedste guitarriff nogensinde. Det drejer sig naturligvis om "Whole Lotta Love" af Led Zeppelin, der med sin pumpende e-akkord har tonset sig ind i de engelske lytteres hjerter - og måske også ud i fingerspidserne til deres luftguitarer.
Top 10-listen blev offentliggjort i går, og du kan se den her:
01 Led Zeppelin – 'Whole Lotta Love'
02 Guns 'N' Roses – 'Sweet Child O' Mine'
03 AC/DC – 'Back In Black'
04 Deep Purple – 'Smoke On The Water'
05 Derek And The Dominoes – 'Layla'
06 The Smiths – 'How Soon Is Now?'
07 Status Quo – 'Down Down'
08 Dire Straits – 'Money For Nothing'
09 The Kinks – 'You Really Got Me'
10 Pink Floyd – 'Money'
Det bedste guitarriff i verden - døm selv: