Cyrus langer ud efter Minaj på Instagram, hvor hun giver den gas i PhotoShop. Se billederne her.
Der har allerede én gang været ballade over coveret til Nicki Minajs seneste single, "Anaconda", da før og efter-billeder dukkede op på internettet. Nu har Miley Cyrus besluttet sig for selv at prikke lidt til Minaj. Se billederne her forneden.
Hen over weekenden har Miley Cyrus fornøjet sig ved at lægge en række billeder op på sin Instagram-profil, hvor hun har photoshoppet sit eget hoved på Minajs krop. Resultatet er mildest talt lidt forstyrrende, og den unge skandale-sangerinde har ikke givet videre forklaring på sine anstrengelser. Man kan kun spekulere i, hvorvidt der er tale om teenage-kedsomhed, eller om der er en diva-fejde under optræk.
Under alle omstændigheder får vi en omgang typisk Miley-der-twerker-som-Minaj og et morsomt lille ordspil på Anaconda, når Hannah Montana også dukker op som Hannah Conda. Jojo ...
Det vakte opmærksomhed, da Nicki Minajs før-billeder til hendes seneste single-cover dukkede op. På det officielle billede fremstår Nicki Minaj som en slags porcelænsprinsesse med helt glat og lysende hud, mens hun i den uredigerede version fremstår, som hun nu engang er skabt med ekstra kurver og en mørkere kulør. Skulle man opremse ændringerne: Huden er blevet glattet ud, håndtagene på siderne er blevet poleret væk, hendes bryster har fået et lille skub, og hendes hud er i den grad blevet blegnet.
Se Miley twerke som Nicki Minaj her:
Hannah Conda: