Nyhed

Det danske soulstjerneskud Patrick Dorgan drager på turné

Dorgan har fået en glimrende start på karrieren, og nu offentliggør han Danmarksturné

Den københavnske soulsanger Patrick Dorgan udgav sin debutsingle "On The Way Down" tidligere i år, og var P3s Uundgåelige for nylig. Siden singlen har spillet i radioen adskillige gange, er det kun gået fremad for Dorgan. Han har i alt afholdt tre koncerter, som alle har været fyldt til randen på spillestederne. Med publikums begejstring i ryggen har Dorgan nu fået blod på tanden og annonceret en Danmarksturné næste år fra 19. februar til lørdag 14. marts.

De hidtil afholdte koncerter foregik på henholdsvis Ideal Bar og senest i Lille Vega den 11. december. Derudover måtte Dorgan stille vækkeuret til tidlig morgen i går tirsdag den 16. december, da han spillede sin debutsingle i Go' Morgen Danmark. Singlen har fået ham i Top 20 på iTunes, og den er blevet streamet små 200.000 gange.

Patrick Dorgan udgiver nyt materiale i starten af 2015, men indtil da kan må du nøjes med at nyde hittet "On The Way Down". Billetter til koncerterne sættes kan købes her. Se turnéplanen for Dorgan næste år lige her:


Patrick Dorgan – Live 2015

  • To. 19. feb.   København, Lille Vega
  • Fr. 20. feb.   Odense, Posten
  • Lø. 21. feb.   Aalborg, Skråen
  • To. 26. feb.   Slagelse, Badeanstalten
  • Fr. 27. feb.   Aarhus, Headquaters (HQ)
  • Lø. 28. feb.   Assen, Tobaksgaarden
  • On. 4. mar.   Esbjerg, Tobakken, Lille Sal
  • To. 5. mar.   Roskilde, Gimle
  • Lø. 7. mar.   Næstved, Vershuset
  • To. 12. mar. Vejle, Bygningen
  • Lø. 14. mar. Herning, Fermaten

Patrick Dorgan kan også skabe en fest. Det beviste han en tilfældig aften, hvor en enkelt øl blev til to, og så tog det fart ifølge Dorgans Facebook-side. Her har han delt et klip fra festen, hvor han fyrer den af og får revet gæsterne med på sit nummer "On The Way Down". Se klippet her:


ANNONCE