Nyhed

Hør Ariana Grandes nye julesang

Den amerikanske sangerinde og skuespiller er klar til at sprede julestemning med sangen Santa Tell Me

Ariana Grande som i august udgav albummet "My Everything" har nydt stor succes og er blevet yderst populær på den internationale musikscene. Når man når denne form for anerkendelse, er der også belæg for at udgive en julesang, og det er præcis hvad Ariana Grande har gjort. Du kan høre Ariana Grande med nummeret "Santa Tell Me", nederst på siden.

På trods af den stigende succes er det dog ikke alle der deler samme begejstring for den 21 årige sangerinde. "My Everything", som er Grandes andet studiealbum kunne ikke ryste mere end to stjerner ud af GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez' fyldepen. Hertil skrev han:"The Weeknd-samarbejdet "Love Me Harder" og "Bang Bang" er to af pladens finere stunder, og der er bestemt også gode popsange at komme efter på albummet. Desværre er de en kende i undertal, og resten er en noget flad fornemmelse. Dog skal det siges, at Ariana har en god – om end lidt anonym – stemme, og mon ikke hun med den rette markedsføring har mere at byde ind med på fremtidens hitlister?"

Ariana Grande er nu aktuel med sin første julesang "Santa Tell Me" med en tilhørende video, som du kan se herunder.

ANNONCE