Nyhed

Nyt D’Angelo-album ude nu – hør det her

Efter 14 år er den amerikanske soul-sanger tilbage med nyt fuldlængde-album

Det ville være en underdrivelse at sige, at et nyt udspil fra D'Angelo har været længe ventet, for der er gået mere end en rum tid, siden manden bag det stilskabende "Voodoo" sidst har givet lyd fra sig. Ventetiden er nu forbi, og du kan høre D'Angelos nye album "Black Messiah", nederst på siden.

D'Angelos musikalske karriere tog fart i 1991, da han signede en publising deal med EMI. Siden udsendte han debutalbummet "Brown Sugar", der solgte over 300.000 eksemplarer i USA de første to måneder, det var på gaden og lå på Billboards top-200-liste i 65 uger. Efter en længere pause fra musikscenen vendte D'Angelo i 2000 tilbage med albummet "Voodoo", der gik direkte ind på en førsteplads på albumhitlisten i USA og indbragte ham to Grammy-statuetter i kategorierne "Best Male R&B Vocal Performance" og "Best R&B Album". Albummet solgte 320.000 eksemplarer i USA i den første uge, det var på gaden, og i kraft af det strøg det direkte til top på Billboards top-200.

Efter udgivelsen af "Voodoo" besluttede D'Angelo sig for igen at tage en længere pause fra musikken, og først i 2009 var der rygter om et længe ventet, tredje album. Rygterne florererede, tiden gik, men et tredje studiealbum fra D'Angelos hånd syntes ikke at skulle se dagens lys. Rygterne gik på, at det tredje studiealbum skulle have titlen "James River" og være fyldt med verdenskendte samarbejdspartnere. Rygterne blev dog overskygget af D'Angelos til tider flamboyante og outrerede livsstil, hvor stofmisbrug og andre ulovligheder stjal fokus fra musikken.


Det tredje studiealbum skulle D'Angelo-fans dog vente 14 år med at kunne høre. Nu er det her, og det virker lidt som om, at julemanden er i godt humør, for det her er en stor gave for r&b-fans. Du kan selv vurdere, om "Black Messiah" er en tidlig julegave af de større, eller om årene og den lange ventetid har haft negativ indflydelse på D'Angelos udtryk.

GAFFA bringer naturligvis en anmeldelse af "Black Messiah" inden længe.

Indtil kan du selv bedømme og streame det nye album via Spotify herunder. 

ANNONCE