Nyhed

Se: Elton John gifter sig

Den legendariske sanger giftede sig søndag med sin partner igennem 21 år, David Furnish

Elton John blev gift med sin partner David Furnish i går under en privat ceremoni på deres Windsor gods i Berkshire, England. Selvom Elton John havde sagt, at det ville blive en stille ceremoni, hvor kun parrets børn og nærmeste venner var indbudt, fik fans alligevel chancen for at følge med på sangerens Instagram-profil. Det skriver Rolling Stone. Se billeder her forneden. 

(Artiklen fortsætter under billedet.) 

 

That's the legal bit done. Now on to the ceremony! #ShareTheLove @DavidFurnish


Фото опубликовано Elton John (@eltonjohn)

Parret har været sammen siden 1993, og de har indgået i et registreret partnerskab siden 2005. Den nye lovgivning i Storbritanien tidligere i år har dog gjort det muligt for parret nu at blive rigtig gift.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

 

The exchange of vows. #ShareTheLove


A photo posted by Elton John (@eltonjohn) on

"Jeg er meget stolt af Britannien og de love, som vi har set blive gennemført, mens vi har været sammen," fortalte Elton John tidligere på året i The Today Show. "At kunne opnå registreret partnerskab var et utroligt gennembrud for folk, som havde kæmpet for det i rigtig lang tid - op igennem 60'eren og 50'erne i England var det hårdt at være homoseksuel og utrolig svært at være åben omkring det. Og det var en kriminel handling. Så at lovgivning endelig er gået helt igennem er glædeligt, og vi burde fejre det. Vi skulle ikke sige, 'Åh, jamen, vi har registreret partnerskab. Vi gider ikke døje med at blive gift.' Vi gifter os."  

Elton John besøgte Forum i København så sent som november, og her var GAFFAs musikanmelder Carsten Skov på pletten. Han oplevede en aften, hvor sangeren viste sig som historiefortæller og skimtede nostalgisk tilbage i tiden. Han kvitterede med fire stjerner og skrev: "Denne aften var hovedpersonen dog bestemt i hopla, som havde han fundet noget af den gejst, der prægede selv et gammelt album som "Madman Across The Water". "Levon" og "Tiny Dancer" blev i hvert fald fremført med genfunden nerve i de tætte arrangementer."

 


 

ANNONCE