Nyhed

Se ny musikvideo fra engelsk kæmpetalent

Den 18-årige britiske sangerinde Låpsley er et af de mest hotte upcoming navne i England – hun annoncerer nu datoen for sin debut-ep

I løbet af 2014 er sanger og sangskriver Holly "Låpsley" Fletcher blevet spået en stor musikalsk fremtid af eksempelvis Billboard. Hun er snart klar med sin debut-ep, og førstesinglen er allerede blevet spillet over en kvart million gange på Soundcloud. Du kan se musikvideoen til førstesinglen "Falling Short" nederst på siden.

18-årige Låpsley (ja, sådan staves det) har opnået anerkendelse i den engelske musikbranche gennem numre som "Station" og "Painter (Valentine)" og har af denne grund også erhvervet sig en pladekontrakt. Dette med XL Recordings (Adele, Jack White, FKA Twigs med flere), som vil udgive sangerindens debut-ep "Understudy" den 5. januar 2015.

Låpsley er altså en kunstner, man bør holde et vågent øje med, da hun meget vel kan blive et af de helt store navne i 2015. Om succesen bliver så stor, som kritikerne spår, må tiden vise, men indtil da kan du lære teenagetalentet at kende i videoen nederst på siden.


Den kommende ep vil indeholde følgende numre:

Falling Short

Brownlow


8896

Dancing

Se musikvideoen til førstesinglen "Falling Short" fra den kommende ep "Understudy" herunder.

ANNONCE