Nyhed

Medina smider klunset - og udgiver ny single

Hør den danske popprinsesses nye single "Jalousi" her

Medina synger om "Jalousi" på sin nye single, der udkommer i dag, og man kan stille sig selv spørgsmålet, om det er kvindelig list, der er på færde, når Medina samtidig smider et billede af sig selv op på Instagram iført det rene ingenting. Man forestiller sig, at den underliggende besked kunne være til hendes eks, som nu lige kan blive mindet om, hvad han går glip af. Det skal vi imidlertid ikke snydes for. 

Singlen "Jalousi" udkommer på alle digitale platforme og tjenester i dag, mandag den 3. februar, og du kan høre den her forneden. Medina følger singlen til dørs med et fuldlængde album bestående af live-optagelser fra DR's Koncertsal, som er indspillet i forbindelse med hendes to koncerter under "Tæt På"-touren. 

Medina udsendte singlen "Kun for mig" i 2009. Ved årets udgang blev den udråbt som den mest solgte single, og Medina var på alles læber landet over. Siden har den nu 31-årige skønhed udgivet to dansk- og to engelsksprogede album og var senest albumaktuel herhjemme med udgivelsen "Forever" i 2012.


Lyt til "Jalousi" på Spotify:
 
Lyt til "Jalousi" på WiMP

ANNONCE