Nyhed

Minus til Plus – GAFFAs hot og not

Det tænder redaktionen på – og tænder af på

+ Så har man set det med. Et Justin Bieber-album, der ikke engang kan snige sig ind i top 40 i England og historier om stoffer og nabokrig. Måske er det klogt med den pause.

+ Respekt til Mötley Crüe for at stoppe, inden alderdommen gør glamrocken helt uværdig. Vi regner med et brag af en afskedsturné.

+ Kanye West har lovet ikke at "talk shit" i hele seks måneder. Det er da en nytårsforsæt, der er værd at støtte op om.


+ Rygterne svirrer om en mulig gendannelse af legendariske The Kinks i forbindelse med bandets 50-års jubilæum.

+ Hey Ya! OutKast er tilbage. Det skal nok blive en fest.

- Efterklang har valgt at kaste håndklædet i ringen som turnerende og albumudgivende orkester, og et af Danmarks bedste og mest interessante bands eksisterer ikke længere – i hvert fald ikke, som vi kender det. Hvad det så end skal betyde, vil fremtiden vise.


- Sarte ører har klaget over brugen af Franz Ferdinand-nummeret Evil Eye i en reklame for Nissan. De frække ord er "bastard" og "shit". Ja, sikke en sprogbrug.

- Det ellers så liberale Frankrig har forbudt visninger af seneste videoer fra både Miley og Britney, i hvert fald i dagtimerne.

- Phil Everly, fra legendariske The Everly Brothers, stillede træskoene den forgangne måned, 74 år. Må han hvile i fred.


- Knarken Neil Young er ikke blevet mildere med alderen og skældte friskt ud på snakkende og skævt-klappende publikum i New York. Fint nok med det første, men lad dog publikum klappe, som de vil.

ANNONCE