Nyhed

Samtlige endagsbilletter til NorthSide udsolgt

Nu er der kun partoutbilletter tilbage til den aarhusianske festival

Der skulle ikke mere end 19 dage til, før NorthSide fik afsat samtlige endagsbilletter til årets festival. Således er det altså ikke længere muligt at købe adgang til hverken fredag, lørdag eller søndag til årets begivenhed i Aarhus Ådal, som løber af stablen den 13. juni til den 15. juni. Dermed er der kun partoutbilletterne tilbage, der giver adgang til hele festivalen, og disse billetter går ifølge arrangørerne også som varmt brød i tiden, idet mere end halvdelen allerede er solgt - fire måneder før festen i Ådalen starter.

NorthSide offentliggjorde i går festivalens sidste store hovednavn, A$AP Rocky samt Oh Land, Temples, Ry X og The Minds Of 99. Køber du en partoutbillet får du mulige for at opleve: Ane Brun, Arcade Fire, Baby in Vain, The Blue Van, The Brian Jonestown Massacre, Cold Specks, Donkey Roadshow & Special Guests, Flogging Molly, Franz Ferdinand, Lana Del Rey, Lucy Love, Lulu James, Mew, The Mountains, Mount Kimbie, The National, Nina Persson, MØ, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, Rudimental, St. Vincent, Temples, Turboweekend, White Lies og WhoMadeWho.

NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni, og billetter kan findes via GAFFA Live.


 

ANNONCE