Nyhed

Se første musikvideo med My Heart the Brave

Caspar Hesselager debuterer med maxi-single og tilhørende musikvideo

Efter at have siddet i producerstolen for blandt andet The Eclectic Moniker og Hymns From Nineveh har Caspar Hesselager taget hul på sin egen karriere i front med My Heart the Brave. I dag debuterer han med en digital maxi-single med førstesinglen "Keep Me From It" i orginalversion og remix samt endnu et nummer, "Meditation One", som får følgeskab af en musikvideo, som du kan se her forneden. 

På kort tid har Hesselager fået flot succes, hvor han blandt andet er blevet rosende omtalt på udenlandske musikblogs. Han begyndte i 2013 at åbne for dørene til flere års intenst studiearbejde med, hvad han selv kalder "ingen-vej-tilbage"-opskriften. Inden arbejdet var musikeren kun bekendt med klassisk musik, indtil han i en sen alder fik ørerne indstillet på den rytmiske populærmusik ved mødet med Radioheads "OK Computer".

"Keep Me From It" og "Meditation One" er nogle af de første numre, der blev færdige og er gode eksempler på opskriften om ikke at kigge sig tilbage. Selv beskriver Hesselager sin søgen således:


"Jeg går meget op i, at alle numre har et unikt univers at leve og ånde i, og bruger aldrig den samme lyd to gange. Hvis man kan fange lytteren fra starten med umiddelbare elementer og samtidig give dem mulighed for at opdage nye ting ved næste gennemlytning, er missionen fuldført."

Ud over tidligere i år at have været én af Vegas Udvalgte er My Heart the Brave annonceret til Spot Festival, Offspring Festival og Roskilde Festival. Ligesom han med sit velspillende band vil tage med som support for WhoMadeWho på deres kommende mini-turné i slutningen af april. 

Se "Meditation One" her: 

ANNONCE