Nyhed

Få dit billede i GAFFA

Del dine bedste fotos med os og 190.000 andre musikentusiaster

Vi ved, at vi har de sejeste læsere i verden. Det har vi faktisk aldrig været i tvivl om. Men hvordan dyrker GAFFAs læsere egentlig deres musikalske passion? Vi kunne godt tænke os at bringe dig i spil og dermed kaste et blik på den danske musikkultur anno 2014. Bliv en del af Danmarks hidtil største samling af musikbilleder ved at dele dine øjeblikke med os og resten af verden. Så kan det være, at netop dit billede ender i næste nummer af GAFFA.

Kan du fange det perfekte koncertøjeblik? Er du stødt på din største musikalske helt? Figurerer du på en fremragende koncertselfie, eller har du en pladesamling, der er for vild? Hvor klichépræget det end måtte lyde, er det kun fantasien, der sætter grænser. På samme tid vil vi gerne følge med i, hvor og hvornår du læser GAFFA. Er det på skolen, på jobbet, på ferien eller på badeværelset? Har du bygget et hus af GAFFA-blade, har du en imponerende GAFFA-samling, eller bruger du bladene til at tænde op i brændeovnen på disse kolde vinteraftener?

Det eneste, du skal gøre, er at benytte hashtagget #GAFFADK, når du uploader dine billeder på Instagram og samtidig skrive et par ord om motivet. Alle fotos er velkomne. Brug telefonens kamera i stedet for Instagrams kamera for bedre kvalitet. En række udvalgte billeder kommer med i vores magasin, og hver måned bliver det bedste belønnet med et GAFFA Plus-abonnement.


Løbende vil alle billeder blive tilgængelige via GAFFA.dk, hvor vi sammen vil oprette Danmarks Fedeste Familiealbum. Et album for GAFFA- og musikentusiaster.

Vi glæder os meget til at følge med i dine bidrag!

ANNONCE