Nyhed

Festivalchef: Hovedtelefoner vil forsvinde

Sean O'Keefe fra South By Southwest Interactive fortæller om mulighederne for sammenkobling af krop og musik

EuroSonic Noorderslag Festival i Groningen i Holland har siden starten i 1996 udviklet sig til at være den største og vigtigste musikbranchefestival for livemusik i Europa. Her mødes hvert år tusindvis af professionelle musikfolk fra især koncertbureauer, spillesteder og festivaler for at netværke, deltage i paneldebatter, seminarer, konferencer, uddele musikpriser – og ikke mindst tage til nogle af de utallige showcasekoncerter, som foregår på over 30 forskellige spillesteder og klubber i hele byen.

GAFFA kan i samarbejde med videoproducenten FaceCulture bringe en række videoer fra festivalen. Nedenfor kan du se et interview med Sean O'Keefe, producer på festivalen South By Southwest Interactive i Austin, Texas. Han fortæller om udviklingen i fremtidens digitale musikforbrug og forudser, at vi om få år ikke har brug for høretelefoner – vi behøver bare en lille ting sat fast i øret. Allerede nu kan man få ens ur eller smartphone til at måle ens hjerterytme, og det kan kobles op med playlister, så vi kan høre den musik, der passer til vores krops tilstand. Udviklingsmulighederne i denne sammenkobling af krop og musik er store.

Se det tankevækkende interview nedenfor:

ANNONCE