Vi har talt med den dobbelte GAFFA-Pris-vinder, der snart udgiver sit debutalbum
Ved GAFFA-Prisen 2013 vandt MØ priserne "Årets Nye Danske Navn" og "Årets Danske Kvindelige Kunstner". I den forbindelse har vi lavet dette interview med den glade vinder.
Tillykke med priserne! Hvad er din reaktion, og hvordan vil du takke de læsere, som har stemt på dig?
– Jeg er mega, mega beæret og overrasket. Det er så surrealistisk. Jeg er helt målløs omkring det. Det her år har bare været så vildt. Hele mit liv er blevet vendt op og ned, på en god måde selvfølgelig, men alt er bare gået utrolig stærkt. Det har virkelig været stormfuldt. Men tænk, at der er så mange folk rundt omkring i Danmark, der har været inde og stemme på mig. Det gør mig vildt stolt og glad, fordi det giver mig følelsen af, at jeg må have gjort mit job som musiker rigtigt. Jeg har forhåbentlig rørt et eller andet ved dem, siden de vil stemme på mig. Jeg føler altid, jeg har været det sorte får, forstå mig ret, men jeg har altid været en outsider, så derfor synes jeg, det er vildt fedt, at folk fucking stemmer på mig. Det er fucking fantastisk! Det føles sindssygt godt.
Hvad har været årets mest positive oplevelse musikalsk?
– Der har virkelig været mange højdepunkter på forskellige planer i år. Først og fremmest var det selvfølgelig en vild sommer med jobs på alle de store festivaler. Roskilde var meget, meget rørende for mig, fordi det er et sted, jeg altid har drømt om at spille. For det andet er det også fuldstændig vanvittigt at skulle afslutte året med at modtage de her to GAFFA-Priser. Især fordi jeg jo ikke engang har udgivet noget album endnu. Derfor håber jeg virkelig, at jeg kan leve op til det, for det er jo så smukt og fantastisk, at folk tror så meget på mig allerede.
Hvad med det personlige plan? Hvad har været det mest postitive der?
– Jeg har ligesom redet på denne her hvirvelvind. Alt eksploderede pludselig, eksempelvis med den udenlandske pladekontrakt, der indebærer enormt meget arbejde. Det har været turbulent, men også fantastisk. Både med alle rejserne (MØ har spillet 120 jobs i 20 forskellige lande i 2013, red.) og med alle de ting, der er sket. Det er så vanvittigt, at det næsten ikke kan beskrives, for man når næsten ikke at opfatte det hele, fordi det går så stærkt. Det kører barer derudad. Men det her har været en drøm hele mit liv, at leve af at lave musik. Det ved man jo selvfølgelig ikke, om jeg kan blive ved med, men lige nu går det jo godt, og det er fantastisk. Så det er jo om at smede, mens jernet er varmt.
Hvad har været negativt?
– Den største negative ting er, når man har været så træt, at man nærmest ikke kunne stå på sine egne ben. Man presser sin krop på tour, så selvom man er sund og god ved sig selv, er det alligevel rigtig hårdt. Samtidig er der jo også folks kæmpe forventninger, men det er omvendt også enormt fedt, at der er mennesker, som har taget min musik så meget til sig. Så det er fint, der er pres på, der skal være pres på. Hele livet skal man jo altid leve op til ting. Der vil altid være pres på, så det er sgu fint nok. Men det er klart, at man selvfølgelig gerne vil leve op til det. Fremfor alt vil jeg bare virkelig gerne have, at de fans og folk, der supporter mig føler, at det, jeg laver er ægte. At de kan lide det og føler min musik. Det vigtigste for mig er, hvis jeg kan formå at røre dem.
Så du tænker ikke, at det pres, der ligger på dig og din debutplade er hårdt?
– Jo, selvfølgelig er det tough. Men jeg føler, vi har lavet en meget ærlig plade, så jeg vil godt kunne kigge på mig selv i øjnene bagefter. Selv hvis fans eller supportere desværre ikke vil kunne føle det. Jeg vil stadig kunne tænke: "okay, jeg gav dem mig". Jeg har ikke prøvet at være et eller andet, jeg ikke var. Så kan man alligevel altid sove trygt om natten, synes jeg. Men selvfølgelig så er min ypperste opgave jo at røre nogen. Det var i hvert fald sådan, at musik startede for mig, at det rørte mig i min grundvold, og hvis man kan give det videre, så kan man jo sit shit. Hvis jeg kan lave en sang, der gør folk lykkelige, når de hører den, så er jeg lykkedes, for så har jeg jo gjort dem lykkelige. Bare for et kort øjeblik. Det er mit drive.
Hvad har været det sjoveste eller mærkeligste, du har oplevet i 2013?
– Det sjoveste er festen, der følger med, når man er ude at toure med sit hold, og man oplever alle de her vilde ting sammen. Det er jo mega fedt. Der er denne her spænding og hype, denne her positive energi omkring projektet. At opleve det i en gruppe sammen, hvor alle brænder rigtig meget for projektet på hver sin måde, er det vildeste rush og helt klart noget af det sjoveste. Der har selvfølgelig også været nogle sindsygt underlige oplevelser, der som regel er sket i fuldskab. Selvfølgelig ikke gjort af mig, det er klart, men af alle de andre, så dem må jeg hellere lade være med at afsløre. Men efter man har været på tour sammen i flere uger i træk, så bliver man altså også mere og mere skør, og der kommer en intern bandhumor, der nok er ret primitiv i sin tankegang.
Hvad har været dit favoritnummer i 2013 og hvorfor?
– Altså, jeg lytter faktisk ikke voldsomt meget til alt muligt musik, for så bliver jeg forvirret, når jeg selv skriver sange, som jeg har brugt det meste af 2013 på. Men Blood Orange og Twin Shadow har jeg været meget glad for, og The Weeknd har jeg også fået kørt igennem en del gange. Lige her den sidste del af året er jeg blevet fuldstændig forelsket i et band, der hedder The Growlers med nummeret "Hiding Under Covers". Så det må blive mit endelige bud.
Hvordan ser fremtiden ud i 2014?
– Det store og altoverskyggende punkt på kalenderen er jo debutudgivelsen ("No Mythologies To Follow", udkommer 24. februar, red.). Jeg ved ikke, om alt kommer til at bære eller briste med den plade, men det er i hvert fald det, jeg har bygget op til i meget lang tid, så det er lidt det eneste, jeg ser foran mig lige nu. Uanset hvad glæder jeg mig sygt meget til at komme i gang med at lave plade nummer to. At skrive musik er mit drug, så har jeg virkelig nogle ventiler, der er ved at være godt fyldt op efterhånden. Så det glæder jeg mig rigtig meget til at skulle i gang med. Og så skal vi jo forhåbentlig toure rigtig meget og spille nogle fede festivaller. Det elsker jeg jo.