Nyhed

Se videointerview med Jacco Gardner på EuroSonic

Den hollandske sanger og sangskriver fortæller om sin musik og om at vinde musikeksportprisen EBBA

I denne uge modtog en række europæiske bands og solister de såkaldte European Border Breakers Awards (EBBA) ved musikfestivalen EuroSonic Noorderslag i Groningen i Holland. Priserne går til kunstnere, som har solgt godt i Europa uden for deres hjemland med deres første album, og blandt modtagerne var den 60'er-inspirerede hollandske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Jacco Gardner, der sidste år udgav debutalbummet "Cabinet of Curiosities".

GAFFA kan i samarbejde med videoproducenten FaceCulture bringe nedenstående videointerview, hvor Jacco Gardner fortæller om at vinde prisen, om hvordan han altid har tænkt i et internationalt publikum og om sin musikalske inspiration.

Den komplette liste af EBBA-vindere er i øvrigt som følger: 


GuGabriel (Østrig)

Lukas Graham (Danmark) – se et videointerview, hvor Lukas Graham fortæller om at vinde prisen

Woodkid (Frankrig)


Zedd (Tyskland)

Ásgeir Trausti (Island)

Kodaline (Irland)


Jacco Gardner (Holland)

Envy (Norge)

Icona Pop (Sverige)


Disclosure (Storbritannien)

Se interviewet med Jacco Gardner:


ANNONCE