Uhørt ubehageligt sikkerhedspersonale ved sidste uges Dylan-koncert bør mane til eftertanke
Bare for at slå det fast: Jeg går til mange koncerter. Rigtig mange. Det har jeg gjort i tyve år, og det er kun blevet hyppigere med årene. Og sjældent har jeg oplevet et så aggressivt, truende og helt igennem usympatisk securitypersonale, som de til lejligheden hyrede folk fra det eksterne vagtselskab Jydsk Vagt & Hundetjeneste, som stod for "sikkerheden" ved sidste onsdags koncert med det 73-årige, amerikanske rockikon Bob Dylan på Amfiscenen med Musikhuset i Aarhus.
Udover undertegnedes mildest talt ufordelagtige indtryk foran scenen, har man her på gaffa.dk efter koncerten kunne læse adskillige læserkommentarer fra folk, som har haft tilsvarende og væsentligt værre oplevelser onsdag - og det synes således på sin plads med et øjebliks eftertanke. Om ikke andet, så i respekt for de adskillige, som fik skæmmet deres oplevelse af en iøvrigt eminent koncert efter at have betalt adkillige hundrede kroner for deres adgangsbillet.
Pestilens
Men lad os lige få baggrunden på plads. Når Bob Dylan optræder, er der flere krav som forventes imødekommet fra arrangørernes side - blandt andet, at fotografering under koncerten på ingen måde tolereres; så går Dylan ganske enkelt af scenen. Det hører med til forståelsen af onsdagens begivenheder, at de gode folk fra Musikhuset og Fonden Voxhall har måtte arbejde under denne klausul og af gode grunde taget opgaven alvorligt.
Idéen om en iPhone-fri koncertoplevelse er i sig selv fremragende: Den evindelige filmen og fotografering ved koncerter har udviklet sig til en regulær pestilens herhjemme de senere år, og tilbagevendende læsere vil vide, at ikke mindst undertegnede har påpeget problemet igen og igen.
Så meget desto mere ironisk - eller slet og ret grinagtigt - forekom det, da jeg allerede inden opvarmningsnavnet gik igang ved onsdagens (iøvrigt to timer forsinkede, red.) blev råbt an og truet til at lægge min gamle Nokia i lommen, fordi jeg havde formastet mig til at skrive en sms til en kollega, som det var planen at nyde koncerten sammen med.
"Jeg vil godt lige skrive denne her færdig," prøvede jeg - hvorefter den lavstammede, skaldede vagt gentog at "den skal ned i lommen....NU!" og gjorde mine til at kravle over barrieren for at......ja, for at hvad, egentlig?
Repressalier
Truslen om voldelige repressalier lå latent over hele seancen, og en læser rammer sømmet på hovedet, når hun skriver: "Til at håndhæve dette forbud (fotoforbuddet, red.), var hyret en flok mænd...eller....at kalde dem mænd er sgu et mesterværk af en overdrivelse! Jeg vil faktisk gå så vidt, at jeg vil benytte Gaffas betegnelse af disse, nemlig tyrenakker og båtnakker! Jeg skal da lige love for, at de tog deres opgave mere end almindeligt alvorligt," bemærker GAFFAs læser og fortsætter:
"Lommelygterne blev flittigt brugt, for det viste sig - og ikke første gang i historien - at forbud ikke er løsningen. Der blev blitzet, der blev videooptaget, og det blev delt på diverse sociale medier som aldrig før! Derfor blev lommelygterne også flittigt brugt. Meget flittigt. Så meget, at vi der kunne nøjes med en enkelt lille billede taget i skjul, en stor del af koncerten blev blændet af disse lygter.
Lygtevagterne fór rundt, lyste som gale, mimede advarsler med vrede udtryk i hovederne. De hævede sig op på afspærringerne og brugte pegefingre til at signalere "fy fy", og da det ikke var nok blev en vandret pegefinger ført ind over halsen, sådan direkte oversat: stop nu, eller........!!!!!! Ja, eller hvad? Hvad var konsekvensen, hvis man fortsat trodsede forbuddet? Ville man blive smidt ud, ville man få konfiskeret sin telefon, eller.....?????"
På kanten
Vor læser berører her noget væsentligt, for udover at være både unødvendig og usympatisk, kan man også diskutere, om den beskrevne performance fra det private vagtværn i sidste uge i virkeligheden samtidig læner sig op ad det juridisk problematiske.
"Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år," hedder det således i straffelovens §266.
En anden tilstedeværende måtte opleve at se sine to sønner blive overfaldet af, hvad der mest af alt lignede et tæskehold fra firmaet. Jeg overværede selv optrinnet på afstand, og læseren overdriver ikke:
"Helt enig mht sikkerhedspersonalet. De var nogle båtnakker. Mine to sønner på 17 og 20 blev på det nærmeste overfaldet fordi de tog et par billeder med deres telefoner. Jeg er også enig i, at det er rart at Hr Jensen ikke står og filmer hele koncerten, men de fyre var simpelthen for meget og jeg var også henne og fortælle det til dem efter koncerten. Jeg overvejer seriøst at klage, men det får jeg nok ikke noget ud af."
Den forurettede familiefar siger egentlig det centrale her: Målet - altså at sætte koncerten (og ikke en tvivlsom dokumentation af at man var til stede) i centrum - var glimrende i sig selv. Men prisen var desværre alt for høj denne gang. Bevares, heldigvis fik Aarhus ikke sit Altamont i onsdags, ligesom jeg også er helt på det rene med, at man ikke skal forvente godmodige hyggeonkler i rollen som vagtpersonale ved denne eller hin musikbegivenhed.
Uprofessionelt
Mens der utvivlsomt er masser af bundsolide og sympatiske vagtmænd derude, er det i sagens natur også en branche, som tiltrækker nogle bestemte typer af mænd. Eller som min ledsager sagde tidligt onsdag aften, mens jeg var ved at gå i selvsving over det ovenfor refererede optrin: "Tag det roligt, Espen - sådan er der bare nogen der bliver, når man giver dem lidt magt."
Efter koncerten henvendte jeg mig iøvrigt til den tilsyneladende centralt placerede vagmand, som havde pustet sig op tidligere på aftenen og udbad mig hans navn. Det nægtede han at opgive.
Da jeg bemærkede, at jeg fandt det problematisk at fungere som journalist under omstændigheder som de beskrevne, lød svaret: "Det er bare ærgerligt." Og så vidt kan vi for så vidt være enige: Det er ærgerligt. Rigtig ærgerligt. Og ualmindeligt uprofessionelt, kunne man tilføje.
Man må antage, at episoderne i sidste uge vil mane til eftertanke hos arrangørerne, som næppe kunne have forudset det uheldige forløb foran scenen ved Dylans blot andet besøg i Aarhus. Og skulle vi så ikke begynde at diskutere, hvordan man kunne håndhæve et fotoforbud ved koncerter fremover på en fornuftig måde - det er nemlig i sig selv en rigtig god idé.
