De modne punk-rockere fra The Offspring var på besøg i Skalskoven i Nibe, og vi fik en snak med forsanger Dexter om deres musikalske karriere.
Først og fremmest – tillykke med 20-års jubilæet på "Smash"-albummet. I har dog udgivet mange album, så hvilket vil du mene betyder mest for dig?
- De fleste siger, at deres albums er som børn for dem, og det er der en vis sandhed i, for de betyder alle noget, og man har arbejdet hårdt på dem. Men jeg er glad for, at vi turnerer med "Smash" i år, da det er albummet, der gjorde os kendte. Nu har vi turneret en måned, og vi spiller numre, som vi aldrig tidligere har spillet. Man spiller jo ikke alle numre fra et enkelt album. Det var lidt underligt i starten, for vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente. Ville der være sange, som kedede publikum? Men de hopper rundt og synes at virke glade for numrene.
Hvordan synes du, punk-musikken har udviklet sig i løbet af jeres karriere?
- Det er langt mindre farligt (griner). Da jeg var knægt, så fik man tæsk, hvis man havde blåt hår. For at være anderledes. For os betyder musikken en måde at være anderledes og rebelsk på. Man kunne udtrykke sin egen mening og ikke bare følge strømmen. At punk bliver lyttet til af flere er en god ting. Der er mange gode budskaber i punk.
Hvordan har I udviklet jeres stil hen over årene?
- De sange, jeg skriver i dag er nok lidt anderledes, end de sange, jeg skrev i de tidlige år. Men selv dengang skrev vi ikke sange, som handlede om had til læreren eller om at få damer med i bilen. Det handlede mere om det indre, om emotionelle "issues", og om det, der er galt med verden. Og det har sådan set ikke ændret sig. Udfordringen ligger dog i, at jeg ikke kan lade som om, jeg er 25 år gammel og skrive en sang om det. Men jeg kan skrive en sang om at søge sandheden, og det ændrer sig ikke uanset alder.
Har du så fokus på at skrive sange, der er mere passende til din alder?
- Det prøver man nok altid på. Da jeg skrev "You're gonna go far, kid" ville jeg give sangen den der følelse af at være lukket ude, og det er meget sådan en gymnasie-ting. Men jeg skrev nummeret på en måde, så det kunne kobles på politik, den amerikanske kongres, Wall Street eller det pis, der foregår i forretningsverdenen. Man kan skrive sangene på en måde, der ikke nødvendigvis kun rammer en bestemt aldersgruppe.
Hvad vækker den lille rebel i dig i dag?
- Jeg er pissesur, mand (griner). Svært at sige. Når man bliver ældre, bliver man mere tolerant, men der også ting, man i mindre grad vil acceptere. Som barn eller teenager forholder man sig ikke så meget til volden i Afrika, men som voksen, hvor man er klar over, hvor lille verden er, så påvirker det en mere.
Vil sådanne temaer være at høre på jeres kommende album, som jeg har hørt, at I arbejder på?
- Ja, vi arbejder på ny musik. Og vi havde lovet at turnere mindre og fokusere på ny musik, men det virker ikke hensigstmæssigt at udgive et helt album længere. Vi laver bare nogle enkelte sange ad gangen i stedet for. Og der kommer noget ud til efteråret, men bare et par sange, så...
Så ikke et helt album?
- Ikke lige nu, men jeg synes måden, vi gør det på, med enkelte sange, er ret fed. Vi sætter os dog nok sammen næste år for at lave et helt album.
Er musikverdenen blevet for fragmenteret til, at hele albums ikke længere fungerer?
- Ja, det var bare noget andet engang. Det var fint at bruge tid og penge på at lave et helt album, for det blev skubbet ud og bemærket. Men folks opmærksomhed er langt mere fragmenteret nu, så sandsynligheden for, at nogen sætter sig ned for at lytte til et helt album er meget lille. Du nævnte "Americana"-albummet inden interviewet, og det er en samling af numre, hvor der er en sammenhæng. Og der findes de albums, som folk husker og mindes. For eksempel "The Black Album" med Metallica eller et album med AC/DC, men folk fordøjer ikke musik på den måde længere. Men det kunne være fedt med et nyt album, og jeg er fascineret af moderne teknologi, som har både gode og dårlige sider. Teknologi skulle jo knytte os tættere sammen, men fremmedgør os i stedet for. Det kunne være et interessant tema til et nyt album.
Stiler du efter at lave et nyt "Self Esteem" eller "Pretty Fly"?
- (griner). Når jeg tænker over, så synes jeg at "Self Esteem" er en fed sang, og jeg burde lave sådan en sang igen. Men man kan ikke duplikere sange. Jeg kunne måske skrive noget, der minder om "The Kids Aren't Alright", men nogle sange er bare særlige og kan eller skal ikke duplikeres. Jeg bliver meget inspireret, når jeg hører et eller andet godt nummer i radioen, men jeg tror ikke, der kommer et nyt "Self Esteem".
Hvilket af jeres numre vil du så mene er essensen af The Offspring?
- Mange vil jo nok mene "Pretty Fly" og mene, at vi er det sjove band, men de glemmer, at vi også har lavet "The Kids..." og "Gone Away", der er mørkere sange. Kernen i bandet er nok numre som "The Kids..." og "Staring at the Sun".
Hvor mange hvide fyre er kommet til dig i løbet af årene for at spørge dig, om du synes, de er "pretty fly"?
- (griner). Det sker, men det plejer faktisk at være den anden vej rundt, hvor folk kommer til mig og siger "du er pretty fly for a white guy". Og jeg svarer "Wow, du er den første, der har fundet på den".
Er jeg "pretty fly for a white guy"?
- Helt sikkert (griner).