Vi bad vores læsere om at fange og dele deres bedste skud fra gårsdagens popbrag i Forum
I går aftes indtog enfant terrible Miley Cyrus Forum i København. Den 21-årige sangerinde formåede at imponere de fremmødte og ikke mindst GAFFAs anmelder Torben Holleufer, der kvitterede med fire ud af seks stjerner under overskriften "Langtidsholdbart stjerneskud". Han skriver:
"Jeg er ret imponeret over Miley Cyrus. Den bare 21-årige Nashville-pige med dybe rødder i både country og fortiden som barnestjerne hos Disney har godt nok noget helt specielt, og jeg kan nemt forestille mig, at det diminutive stjernefrø nok skal holde sig på toppen og stadig forny sig, når de fleste af hendes stjernekollegaer for længst er slukket. For det var et både medrivende og inspirerende første besøg i København med nogle sange, der altså ofte rammer alle de helt rigtige steder."
Som lovet kan du herunder se et udpluk af publikums bedste billeder fra aftenens koncertoplevelse. At bedømme ud fra kommentarerne på Instagram så var de fremmødte intet mindre end imponerede over Cyrus' evne til at underholde, entertaine og ikke mindst synge.
Vinderen af vores konkurrence har fanget Miss Cyrus i et øjeblik, hvor hendes pigede charme, frækhed og weirdness kommer til udtryk på samme tid. Miley i en nøddeskal - med stor foam finger og dollarbeklædt bodystocking. Stort tillykke til @kathrinemn, der nu har fornøjelsen af at spendere 400 kroner i GAFFA Shop. Miley-Merch-Much? Vi håber du smider et billede op af dine præmier, når du har besluttet dig. Til alle jer andre: Tusind tak for jeres bidrag. Hold øje med nye konkurrencer. De kommer.
Vinderbilledet
Publikumsbilleder