Han blev kendt som Rik, postpunkeranarkist og manisk fan af Cliff Richard. Ord som PATHETIC hørte med i vokabulariet, og hans død for et par uger siden efter en konditur er tragisk – og parodisk.
Nogle gange er selv en snegl hurtigere. Så da jeg tjekkede nekrologerne i The Independent og så, at jeg havde overset, at Rik Mayall bogstaveligt talt var skredet i svinget, mens jeg rendte rundt nede i Marokko, var det, som om en del af mig forsvandt. For det var jo en af hovedfigurerne fra The Young Ones, der sådan forsvandt. Og at det endda var sket efter en løbetur, hvorfor jeg skal til at forestille mig anti-Rik der på gulvet i shorts eller træningstøj, forekommer nærmest komisk. What a way to go, old pal.
For det er med Rik, som er en del af mig forsvundet. Okay, vi var jævnaldrende, ja, han var faktisk et år yngre. Og derfor født ind i den diffuse identitet, som mange af os fra slut-1970'erne og startfirserne følte, og som serien The Young Ones portrætterede så ypperligt, nemlig dem, som var kommet for sent til at passe ind i Generation Hippie og for tidligt til at have barnlig nok smag til at blive punkere. Vi var en fortabt generation, og især karakterer som hippien Neil og anarkisten Rik i The Young Ones ramte lige ind i hjertekulen af denne usikkerhed. Denne absolutte mangel på evne til at passe ind.
Man skal have været der i de år for helt at forstå det. Forstå den følelse og den vibe, som serien var en del af. For nok var det en sitcom, skolekliken Richard "Rik" Mayall, Adrian "Ade" Edmonson, Peter Richardson, Ben Elton og Mayalls kæreste på det tidspunkt, Lise Mayer, havde udtænkt, men for at få et større budget hos BBC fik de lavet den til et underholdningsprogram. Det blev den, fordi der var indslag i form af musik eller gøgl, som ganske passende ville foregå i sættets dagligstue – eller det der var tilbage af den, når punkeren Vyvyan havde været i gang med at smadre alting, gerne med hovedet... – eller ude på gaden.
Og ud over at nærmest gøre det engelske rock'n'roll-ikon Cliff Richard cool igen (både via selve titlen The Young Ones, som var en gammel sang og siden ved at sammen med Cliff ramme 1. pladsen på hitlisten med en fjollet genindspilning af mandens giganthit, Living Doll), var serien også med til sammen med de inviterede bands at skabe tidsbilleder, som var unikke og ret akkurate. Uforglemmelige var i hvert fald optrædener som Mötörhead med Ace Of Spades og de par gange 2-tone-ska-bandet Madness og punkerne i The Damned var med. Det var soundtracket til en bestemt tid i England. Og samtidig med en stribe komikere, som siden har præget formen, ikke mindst de kvindelige komikere Jennifer Saunders (gift med Edmondson) og Dawn French, som vi alle kender fra den rimeligt The Young Ones-inspirerede Absolutely Fabulous – hvor Saunders' hysteriske Edina "Edi" Monsoon faktisk er et spil på ægtemandens efternavn Ed-Mondson!
Rik ville siden tiden i The Young Ones, som faktisk kun kørte i 2 sæsoner fra 1982-84 med i alt 12 afsnit, fortsætte sin typiske stil i banebrydende serier som The New Satesman, hvor Mayall spillede den stærkt højreorienterede politiker Alan B'Stard og især Bottom, hvor han sammen med Ade Edmondson tog et par oprindelige figurer, som de var startet ud med, og kørte det helt af sporet. Sindssygt morsomt, selvfølgelig.
Meget er allerede blevet skrevet, og jeg vil stoppe her. For min indre biograf kører The Young Ones og en kunstner, der var så ægte og tæt på, at man følte, at man kendte ham. Og derfor på hans egen maner et eller andet sted var flad af grin – som hans familie umiddelbart var det – da han kørte galt med en Quadbike og de derfor ikke hjalp komikeren, der faktisk var i koma, fordi de var sikre på, at han lavede sjov. Og igen, da han gav den som kondiløber og døde af det. Pathetic og tårefremkaldende. Dit sidste stunt i et liv, der varede alt for kort.
Vennen og samarbejdspartneren Adrian "Ade" Edmondson sagde efter Riks død den 9. juni følgende:
"There were times when Rik and I were writing together when we almost died laughing. They were some of the most carefree stupid days I ever had, and I feel privileged to have shared them with him. And now he's died for real. Without me. Selfish bastard".
Richard "Rik" Mayall – 1958-2014 – Æret være hans minde.
