Nyhed

Se Jack White slå sig løs hos Jimmy Fallon

Lazaretto er endelig ude, og det betyder selvfølgelig, at Fallon skal aflægges et visit

Jack White er ved at blive en hyppig gæst hos Jimmy Fallon. I sidste måned besøgte han aftenshowet sammen med den canadaiske legende Neil Young, hvor de demonstrerede, hvordan Whites "Voice-O-Graph" fra 1947 virkede ved at indspille en sang. I mandags kiggede White så forbi studiet igen for at spille et nummer fra sit netop udkomne andet soloalbum, "Lazaretto", og give et interview. Se videoerne her forneden.

- Alt i alt er Lazaretto et flot eksekveret miskmask af Whites forkærlighed til den traditionelle følte folkemusik og den mere iltre og motoriske garagerock fra fødebyen Detroit, men der mangler godt nok lidt af den spontanitet, der gjorde forgængeren Blunderbuss til en øjeblikkelig klassiker, opsummerer GAFFAs Lars Löbner Jeppesen Whites nye album i sin fire stjerners anmeldelse.

Den lettere excentriske rockmusiker startede måneden med at undskylde til højre og venstre forud for udgivelsen af sit album. Han har således forsøgt at slutte fred med The Black Keys, der netop også har udgivet nyt album, og tidligere bandkammerat Meg White.


Se Jack White spille "Just One Drink" og blive interviewet hos Jimmy Fallon her:


Jack White "Lazaretto" ~ Jimmy Fallon's Tonight... by HumanSlinky


ANNONCE