Nyhed

Se medskaber Nile Rodgers fremføre Daft Punk-hit

Nile Rodgers, der har co-skrevet Get Lucky, fremførte denne weekend nummeret selv – uden kendis-stjerner

Producer og guitarist Nile Rodgers, der i samarbejde med Daft Punk har skrevet 2013-sommerhittet "Get Lucky", optræder ofte selv med de numre, han har været med til at skrive, hvilket både er sange med sit eget band, Chic, og sange han har skrevet og/eller produceret i samarbejde med andre kunstnere, herunder Madonna, Duran Duran og David Bowie. I videoen, du kan se nedenunder, er det netop selv samme sommerhit, som Rodgers optræder med ved en af sine egne koncerter, og det er første gang, hvor der ikke er kendis-samarbejdspartnere med. Hans performance fandt sted her i weekenen i Frankrig, Montreau-Fault-Yvonne.

Disko-funk nummeret "Get Lucky" er en single fra den franske house duo Daft Punks fjerde studiealbum "Random Access Memories". Daft Punk blev dannet i 1993 i Frankrig og fik i hjemlandet i slut 90'erne stor succes med deres blanding af house og synth-pop.


Sommerhittet "Get Lucky" nåede top 10 på hitlister verden over, og til dette års Grammy Awards vandt det prisen Record of the Year. I samme ombæring vandt "Random Access Memories" prisen Album of the Year. Til award-showet spillede Nile Rodgers hittet sammen med både Daft Punk, Stevie Wonder og nummerets originale sanger, Pharrell Williams.

Efter at have vundet priserne er "Get Lucky" blevet udsat for talrige bearbejdninger fra etablerede kunstnere. Daft Punk har selv omarbejdet hittet til et ti minutter langt remix, det alternative amerikanske rock-band Wilco har lavet et cover, og en performance, hvor både Nile Rodgers og U2's Edge og Bono deltog, kan også skrives på listen.

I denne weekend spillede frontmanden fra The Strokes, Julian Casablancas, sit eget samarbejde med Daft Punk ligeledes fra "Random Access Memories" ved festivalen Governors Ball i New York: "Instant Crush".

ANNONCE