Vi har talt med dj-duoen, der indtager DR Koncerthuset med 40 musikere
Lørdag den 7. juni giver dj-duoen Den Sorte Skole koncert med DR Radiounderholdningsorkestret i DR Koncertsalen. Vi har fanget den ene halvdel af duoen, Martin Højland, for at høre lidt om, hvad vi kan forvente fra den usædvanlige konstellation.
Hvordan er det gået i øvelokalet?
– Hmm... meget anderledes. Vores lille studie er jo udskiftet med DR's Koncertsal og 40 musikere på scenen. Det har været et heftigt forløb for alle. Vi er blevet færdige i sidste øjeblik og det er jo aldrig så smart, når der er rigtigt mange mennesker involveret. Men orkestrets musikere er vanvittigt dygtige og har brug for ubegribeligt lidt øvetid i fællesskab.
Omvendt har det for os været en stor udfordring at skrive en hel symfoni med kun et par workshop-dage sammen med orkestret. Vi har simpelthen været nødt til "i blinde" at tro på, at det ville komme til at lyde godt på de afsluttende tre prøvedage, vi har haft forud for koncerterne.
Et par andre ting har også været en stor udfordring i "øvelokalet". Vores sample-baserede kompositionsstil er oftest centreret omkring loops, og i vores forsøg på at oversætte elementer herfra til orkestret har vi nogle gang kastet dem ud i Sisyfos-lignenede ørkenvandringer, hvor de simpelthen har fået kramper i armene af at gøre det samme igen og igen og igen. Jeg tror ikke, dette her er det nemmeste samarbejde, de har prøvet, men vi har samtidig på fornemmelsen, at de rigtig godt kan lide projektet og det lydunivers, vi skaber sammen.
Hvad kan vi forvente af koncerterne?
– En 70 minutter lang symfoni for sampler og kammerorkester. Og det er vist aldrig lavet nogle steder før. Vi har taget indledende afsæt i udvalgte dele af vores seneste album "Lektion III" og herudfra dels arrangeret numre til orkestret samt komponeret en masse ny musik. Vi har haft et fantastisk samarbejde med komponist Karsten Fundal og produceren fra DR Underholdningsorkestret, Karl Skibsted. De er begge trådt super-engageret ind i vores univers og arbejdet fantastisk med os på at udfolde vores mærkelige univers i denne her exceptionelle ramme. Jeg tror ikke, nogle af de involverede parter har prøvet noget lignende før. Det er fantastisk, at dette kun er den første af tre symfonier (den anden opføres i Koncerthuset 6. juni 2015, red.). Vi har godt nok lært meget de seneste fire måneder!
Samtidig kan man forvente at vores rolle i selve koncert-afviklingen er mere tilbagetrukket end normalt. Vi står ikke foran orkestret med dem som udvidet backingband, som det lidt groft sagt har været tilfældet i nogle af de andre cross-over-projekter, der er lavet med indie-bands og orkester. Vores primære rolle har været at komponere musikken med afsæt i vores tilgang til komposition, og til koncerterne står vi "bare" placeret midt mellem orkestrets musikere. Det er deres koncertafvikling, dem, der er stjernerne.
Hvad gør I, lige inden I går på scenen?
– Det ved jeg simpelthen ikke, denne gang. Beder til at det bliver en god oplevelse for alle involverede. Denne gang er vi jo afhængige af mere end 40 musikeres fælles indsats, Hans Ek der er dirigent, samt hele holdet af lyd- og lysfolk, der arbejder på at skabe en sammenhængende oplevelse. Det er på en og samme tid grænseoverskridende og befriende at være så afhængig af andre.
Hvad står der på jeres forplejningsliste?
– Jeg tror ikke, der er meget catering til huskomponister. Men vi kan jo gå i kantinen.
Hvad hører I i turbussen?
– Selvom det virkede oplagt, har vi med vilje undladt at høre klassisk musik i forbindelse med dette projekt. Dette har vi gjort for at bevare vores totalt uvidende, rene og lidt naive tilgang til projektet. Ved netop ikke at kende orkestrets begrænsninger samt alle mulige stilarter og dogmer inden for klassisk musik har vi kunnet tænke helt frit og gå ind i samarbejdet med Karsten Fundal med mange alternative og udfordrende tilgange til kompositionen. Det synes vi alle, der er kommet noget rigtig godt og meget anderledes ud af.
I turbussen hører vi desuden stadig meget James Holden, soundcloud-mixes af Sebastian Reier (Booty Cologne) og brændte cd'er fra Iran, som vores manager Alexander tager med hjem fra sine rejser der. I det hele taget hører vi ret mange mærkelige ting. Forleden et par timers stammeoptagelser fra Amazonas fra 70'erne, som vi bruger til vores symfoni.
