Nyhed

Se video: Verdens mest legendariske drum-off afviklet

Hvem er Chad Smith? Hvem er Will Ferrell? Og hvem er den bedste trommeslager?

I går oprandt endelig dagen for den meget omtalte "drum-off" mellem Will Ferrell og Chad Smith. Eller er det Chad Smith og Will Ferrell? Se de legendariske videoer her forneden.

Will Ferrell havde tidligere på ugen spået, at det nemt kunne blive en rivalisering, der vil fortsætte for evigt. Alligevel tyder det på, at det ophørte i går aftes, da de to dobbeltgængere mødte hinanden i The Tonight Show With Jimmy Fallon og udfoldede deres respektive trommetalenter.

Iført matchende sorte læderjakker, Kiss-T-shirts, sneakers og blå kasketter, båret omvendt, satte Smith og Ferrell sig i sofaen for at snakke historien om deres uvenskab igennem med Fallon. Dog udgav de sig for at være hinanden - det vil sige, at Ferrell påtog sig rollen som Smith. 


Da Fallon, henvendt til Chad Smith, spurgte: "Kan du huske første gang, du hørte om denne bedrager?", var det Ferrell, der svarede som Smith.

- Yeah. Jeg jammede. Jeg jammede med Chili Peppers, med gutterne. I vores jam-hus. Og jeg er lidt sådan, 'Flea, det her er noget pis. Jeg er træt af, at jeg ikke får nok respekt som Chad Smith.' Jeg må indrømme, at jeg er lidt høj lige nu, forklarede Chad Ferrell.

Til sidst blev Smith og Ferrell ført op til scenen for endelig, en gang for alle, få afgjort, hvem der er den største trommeslager af de to. Og som du kan se i videoen, går det ikke stille af sig. På et tidspunkt må Will Ferrell højlydt bemærke, at han lige har blæst sin egen hjerne ud. Så imponerende er hans evner på trommer (godt hjulpet på vej, måske, af husbandets trommeslager på sidelinjen, Questlove fra The Roots.)

Begivenheden, som også er sat op for at samle penge ind til velgørenhed, slutter med en lille overraskelse, som skubber sejren et uventet sted hen. Se med her.

Chad Smith og Will Ferrell bliver interviewet:

"Drum-off":

ANNONCE