D-A-D serverer røverhistorier 30 år i overhalingsbanen, der har budt på masser af succes, men også et par knytnæver fra medaljens bagside.
"What happens on the road stays on the road" siger Stig med et skælmsk smil. En sandhed med modifikationer fra bassisten, der mener, at to strenge på instrumentet er mere end rigeligt, til gengæld må den gerne være formet som en raket. I øvrigt med bassisten iført hjelm, nederdel eller kunstige øjenvipper, som når det blonde, slanke fyrtårn går på scenen. For manden med de afsindige uniformer, behørigt sekunderet af resten af kvartetten, fik munden ganske gevaldigt på gled, da GAFFA frittede Danmarks ikoniske, vel nok største og mest sejlivede rockorkester ud om en god gang røverhistorier fra nu 30 år i øvelokaler, studier, medier, men først og fremmest på landevejen.
Og nationalorkesteret fejrer jubilæet med maner. 30-30-30 lyder parolen. Tekstet for hørehæmmede vil det sige 30 danske klubjobs, 30 udenlandske klubjobs, 30 festivaler, og – som det sig hør og bør for en afholdt fødselar –det løse. Turmanager Troels Bjørn forventer, at Jesper Binzer får sagt: "god aften og velkommen" rundt regnet 110 gange i løbet af 2014, tæl selv på hvor mange forskellige sprog. Vi, der har rundet hjørnet for mere end et par år siden, ved, at 30 ikke er nogen alder.
Det ser ud til, at publikum er enige, der er fortsat gang i butikken, og det i dén grad. Et hurtigt kig i tour-kalenderen afslører de kolde fakta. Bortset fra "2014" er det ord, som optræder hyppigst "udsolgt". Varen bliver leveret hver eneste aften, og hvad fritid angår, ligger det i 2014 (med lidt held) for d'herrer Binzer, Binzer, Sonne og Petersen på udvalgte søndage og mandage. Men også på en arbejdsdag er der god tid til at hygge sig.
GAFFA mødte kvartetten på udsolgte Posten i Odense og snakken flød, indtil kort før bandet skulle på scenen. Hold godt fast, for her kommer 30 røverhistorier fra 30 år i overhalingsbanen, der lever op til ikke så få sex, drugs & rock'n'roll-klichéer, men også oprigtige og reflekterende stunder fra medaljens bagside, som 30 år med speederen i bund selvfølgelig også byder på. "It's after dark now and Disneyland is closed" lyver Jesper Binzer notorisk. Portene er nærmere fortsat åbne på videste gab. Døm selv. "Mine damer og herrer, Damen und Herren, ladies and gentlemen (indsæt selv) will you please welcome D-A-D" alias Disneyland After Dark. Som altid "good clean family entertainment you can trust".
Vi bringer en røverhistorie hver dag i marts i kronologisk rækkefølge.
4. 1984:
Gennembruddet og de kolde 80'ere
Jesper: – Da vi godt inde i '84 udsolgte Musikcaféen, så føltes det som lidt af et gennembrud. Men vi kunne mærke det inden da, før Cobber var med.
Cobber: – Min opgave i starten var blandt andet at stå ved siden af lydmanden i Ungdomshuset og sikre, at lyden bare var sådan nogenlunde okay. Jeg var sådan lidt i to lejre. Jeg var også til punk, havde strithår og hørte Ramones, Sex Pistols og The Clash, men hang også ud med typer, der spillede jazz-rock.
Jesper: – Det var meget sejt, Cobber spillede med Miles Davis' disciple. Det var sgu ret godt.
Cobber: – Punkmiljøet i København var ekstremt ekskluderende over for alt andet end det, der lige passede ind i deres kultur, det var faktisk en ret kold tid at leve i, det var ikke ligefrem et varmt og kærlighedsfyldt miljø. Det var nok også derfor, vi vendte den lidt rundt, for at det skulle være lidt sjovt.
Jesper: – De kolde 80'ere var meget image-drevne, så hvis du kom med noget og hævede brystet, kunne du også slippe af sted med meget.
Cobber: – I miljøet var det helt klar kodeks for, hvornår du var ude og inde. Det bedste eksempel var, da Selecter (toneangivende ska-band, red.) spillede i Saltlageret med Voxpop som support. De blev overdænget med vand og alt, hvad man kunne finde af kasteskyts, og de var nødt til at gå af i utide. Jeg var fuldt med i hadekoret, jeg kunne godt tyde gadens kode. To år efter stod jeg og spillede guitar med Elisabeth (Gjerulff Nielsen, Voxpop-vokalist, red.). Det har vi grinet meget af.
