Nyhed

Frank Ocean til restaurantkæde: FUCK OFF

Den mexicanske restaurantkæde får svar på tiltale fra Ocean, da de lægger sag an

Da den mexicanske restaurantkæde Chipotle tilnærmede sig Frank Ocean med henblik på at indspille en sang til en animationsfilm, som de på det tidspunkt næsten havde færdiggjort, troede de, at de gjorde det klart, at den selvfølgelig ville komme til at bære deres firmalogo.Da den populære r&b-sanger så det færdige resultat, var han alt andet end tilfreds med brandingen og trak sig straks ud af samarbejdet. Cipotle responderede ved at sagsøge Ocean for 212.500$, som de sagde, at sangeren havde fået i forskud for sin indsats.

Frank Ocean har nu taget til genmæle - han har skrevet en check og for god ordens skyld postet et billede på Tumblr, så ingen kan være i tvivl om, at forskuddet er betalt tilbage.

Det brænder tydeligvis ikke hul i Ocean tegnedreng at skrive en check, og han er samtidig klar i mælet. "Rend mig i røven", kan beskeden på checken vel oversættes til. Oceans advokater har tidligere fremlagt sangerens sag således: "Da Frank blev bedt om at deltage i dette projekt, fortalte repræsentanter for Chipotle, at ideen med kampagnen var at fremme hensigtsmæssig landbrug. Der var hverken Chipotle-reference eller logo i den første præsentation, og Chipotle fortalte Frank, at det var et bevidst led i kampagnen. Frank blev derudover også lovet, at han ville få ret til at godkende den færdige indspilning og reklamerne."

Fiona Apple overtog Frank Oceans rolle og har indspillet sangen i stedet. Du kan se den her forneden.

)

ANNONCE