Nyhed

Future udgiver album med André 3000, Kanye, Drake og Pharrell

Den amerikanske rapper er klar med sit andet album, hvor han får gedigen hjælp

Det har efterhånden været en ting i mange år. Altså det dér med at få prominente navne med på sin plade - og nogle mestrer det mere end andre. Den 22. april kommer den amerikanske rapper Future med sit andet album, og allerede nu vækker udgivelsen opsigt alene på grund af de kunstnere, som rappere har fået hjælp af under indspilningen.

Sæt dig ned og tag en dyb indånding: André 3000, Kanye West, Drake, Pharrell, Pusha T, Casino, Wiz Khalifa, Young Scooter og Lil Wayne er de herrer, som Future har med på albummet "Honest", der følger op på debutalbum "Pluto" fra 2012. Er man bare den mindste smule til hiphop, er det selvsagt en plade, som bør stå allerøverst på ønskelisten over ens næste pladeindkøb.

I torsdags udkom musikvideoen til fjerdesinglen "Move That Dope" featuring Pharrell, Pusha T and Casino, som du kan se herunder efterfulgt af tracklisten til "Honest":

 

01 Look Ahead


02 T-Shirt


03 Move That Dope [ft. Pharrell, Pusha T and Casino]

04 My Momma [ft. Wiz Khalifa]

05 Honest


06 I Won [ft. Kanye West]

07 Never Satisfied [ft. Drake]

08 I Be U


09 Covered N Money

10 Special [ft. Young Scooter]

11 Benz Friendz (Whatchutola) [ft. André 3000]


12 Blood, Sweat, Tears

ANNONCE