Nyhed

Kanye West udskyder koncert

Nu er det ikke længere kun billetsalget, der er udskudt, selve koncerten er også blevet rykket

Den efterhånden famøse sceneproduktionen driller. I forgårs måtte billetsalget til den populære rapper Kanye Wests koncert i Forum den 27. juni udskydes på ubestemt tid, og nu gælder det hele koncerten. Der arbejdes hårdt på at finde en ny dato for koncerten. 

Man kan i det mindste ikke beskylde West for at mangle ambitioner. Efter sigende skulle sceneshowet til hans Yeezus-turné være af uhørte proportioner, hvad også kun understøttes af de vanskeligheder, det har medført at få det med på vejen. Om det er helt vellykket, at han nu må udsætte sin koncert, kan så diskuteres.

Sidste år udgav Kanye West opfølgeren til sin meget anmelderroste "My Beautiful Dark Twisted Fantasy", den saligt titlede "Yeezus". Den fik fuldt hus i GAFFA, seks ud af seks stjerner, og Michael José Gonzalez konkluderede: "Yeezus er på mange måder den perfekte efterfølger til My Beautiful Dark Twisted Fantasy, som hidtil har syntes umulig at følge op på. Ikke desto mindre har Kanye gjort det umulige, og det er lykkedes ham at lave et mindst lige så storladent og fascinerende album."


Se Kanye West i musikvideoen til "Monster" her: 

ANNONCE