Nyhed

Pumpehuset holder fest i Byhaven sommeren ud

Der er vokseværk i ambitionerne for Byhaven - både programmet og rammerne er udvidet for årets koncerter

Pladsen foran Pumpehuset har i de forgangne år ligget forsømt hen. Det ændrede sig sidste år, da Pumpehuset for første gang slog dørene op for Byhaven. Bag nyopsat afskærmning fra trafikken kunne de nyeste toner fra ind- og udland nydes i en stemning, der naturligt ledte tankerne mod Berlin. Nu er Pumpehuset Byhave klar til at lancere både et større program og et større område til sommermånederne med over 50 bands og kunstnere på programmet. Programmet offentliggøres løbende, men indtil videre er der plottet grundigt med koncerter ind fra 29. maj til 30. august. Se det foreløbige program her forneden. 

Direktør i Pumpehuset, Ronnie Hansen, siger: "Der sker ikke meget på spillestederne i sommermånederne, hvor arrangører naturligt fokuserer mere på festivaler. Når vi både er begavet med en fantastisk lokation og nogle bookere, der går amok over potentialet i de mindre bands, ser vi det nærmest som en pligt at stille vores område til rådighed."

Han supplerer: "At præsentere vækstlag er jo blevet lidt af et buzzword for spillestederne, men repræsenterer ingen værdi i sig selv. Man skal ikke italesætte musik som vækstlag - det er et diminutiv i vores verden. Disse kunstnere er ikke vækstlag, det er fuldkvalificerede bands på kantet af et gennembrud."


Dette afspejles også kraftigt i det nuværende program med upcoming navne som Black Book Lodge, Fitness Figures, Disa, Navneløs, YouYouYou og Annasaid.

I år har programmet som noget nyt, gode besøg fra det internationale vækstlag med Departure Kids fra Frankrig, Brian Smith fra USA, Old Man's Will fra Sverige og den noget mere etablerede americanapunkstjerne Bob Wayne. Du kan læse mere på Pumpehusets Byhaves Facebook-side her.

Se programmet her:


Departure Kids (FR), den 29. maj
Brian Smith (US) + Far Away From Fiji, den 31. maj
Skinny Violet, den 11. juni
The Brazierlights In The Window + Heimatt, den 12. juni
Efter Festen, den 18. juni
Rosenthal + Made in October, den 19. juni
Sort Kat Hvid Kat + Mig&Mikkel, den 20. juni
11th Street Kids + Everything That Rises, den 21. juni
Quick Quick Obey, den 25. juni
Velvet Mornings, den 26. juni
ME AFTER YOU, den 27. juni
Workers in Songs, den 3. juli
BOB WAYNE (US), den 3. juli
white ocean + Telescope For The Blind, den 9. juli
L.A. Collection, den 10. juli
Nanna Schannong + Red Lama, den 11. juli
Navneløs, den 16. juli
DISA (IS)+ So-so Echo, den 17. juli
SEA, den 18. juli
Black Book Lodge, den 23. juli
Caspian + The Attic Sleepers, den 24. juli
Fitness Figures + YouYouYou, den 25. juli
De Dødelige + Den Fjerde Væg, den 30. juli
Goldie Chorus + North Fall, den 31. juli
Chamber Junkie, den 6. august
Rough Sketch Consolation, den 7. august
Glass - Music + Mettro, den 8. august
Annasaid + DELTABURST, den 14. august
Whores & Thieves, den 21. august
Old Man's Will (SE), den 22. august
Gonzo Morales, den 23. august
Santiago, den 28. august
Scarlet Chives, 29. august
Young Dinosaur, den 30. august

 

 


ANNONCE