Nyhed

Se helt ustyrlig chokvideo

DJ Snake og Lil Jon giver dig hård hud på hornhinderne

Sidste år samarbejdede Lil Jon med DJ Snake om singlen "Turn Down For What". Og ja, præcis, hvad der skal skrues ned for - charmen? - får man et indtryk af i den afsindige video, som singlen har fået. Du kan se den her forneden. På eget ansvar vel at mærke.

For en kort beskrivelse af den liderlige musikvideo kunne let lyde: Pik og patter. Videoens hovedperson har mildest talt en løssluppen rumsterstang på spil i bukserne, og den må sende nogle heftige hormoner ud i hans legeme, for der er ikke grænser for, hvilke objekter han formår at humpe i de næsten fire minutter, videoen varer, mens han tumler rundt og braser gennem gulvet i et lejlighedskompleks. 

Helt tosset bliver det, da underboerne slutter sig til løjerne. Familiens matriark har nogle kolonorme kasser, der også vil være med, og det garanteres, at man nok ikke vil have det samme forhold til kvindelige attributter efter at have set "Turn Down For What". Det mandlige kønsorgan bliver også udsat for nogle seriøse tæv, som burde få tæerne til at krummes hos selv den mest standhaftige bodega-karl.

Skulle det her være helt professionelt, burde her stå et længere stykke om musikken, men det er, som om videoen helt har overdøvet musikken. 

Se den selv her - og slå dig løs:


ANNONCE