Der bliver skrevet historie for bandet på førstepladsen
Weekenden er lige om hjørnet og dermed er det tid til at se nærmere på ugens danske hitlister. Traditionen tro kigger GAFFA på toppen og ugens nyheder.
Førstepladsen på albumhitlisten er denne uge en nyhed, nemlig One Direction med albummet "Four". Drengene har netop skrevet historie, eftersom de er første band nogensinde, der har formået at debutere på førstepladsen på den amerikanske Billboard-hitliste med deres første fire album. Derudover er One Direction nu, som helhed, det næstrigeste musiknavn i verden under 30 – lige i hælene på Justin Bieber.
Andenpladsen går til hitmageren Sam Smith med albummet "In the Lonely Hour", hvorfra første single "Money on My Mind" effektivt har banet vejen for noget stort – også herhjemme. Sangeren er i øvrigt nomineret i hele fire kategorier til årets GAFFA-Prisen.
På ugens tredjeplads finder vi duoen De Eneste To med albummet "Dobbeltliv", som udkom den 17. november og fik roser af GAFFAs Jan Opstrup Poulsen – se med her.
Derudover er Ed Sheeran, ABBA og Pink Floyd med i toppen af ugens danske hitliste. Måske en smule overraskende, at Pink Floyd er røget ned på en sjetteplads, da de var nummer et i sidste uge. Og så overgår den danske sanger John Mogensen, der døde i 1977, Christopher på hitlisten.
Se en top ti over ugens danske hitliste her:
- One Direction: "Four"
- Sam Smith: "In The Lonely Hour"
- De Eneste To: "Dobbeltliv"
- Ed Sheeran: "x"
- ABBA: "Gold"
- Pink Floyd "The Endless River"
- Kandis: "Kandis 16"
- Michael Falch: "Hånden På Hjertet – De Største Sange"
- John Mogensen: "Hvad Er Der Så Mer?? – De Allerbedste"
- Christopher: "Told You So"
Hør One Direction med "Girl Almighty" fra deres seneste albm "Four" i nedenstående video: