Nyhed

Marilyn Manson på vej med album

Det kommende album vil blive offentliggjort i starten af 2015

Den flamboyante og evigt kontroversielle goth/metal-sanger Marilyn Manson har netop bekræftet detaljer omkring sit niende studiealbum, "The Pale Emperor." Manson udgav for kort tid siden singlen "Third Day Of a Seven Day Binge", og nu har han løftet sløret for de sidste ni numre på det nye album, som udkommer den 20. januar.

Mansons seneste album "Born Villain" fik i modsætning til de to foregående udgivelser pæne ord fra GAFFA. Michael José Gonzalez gav "Born Villian" fire stjerner og gav den omdiskuterede kunstner følgende ord med på vejen: "Det er faktisk først nu, hvor han viser, hvor godt han er i stand til at gøre det, at man som lytter finder ud af, hvor meget han har været savnet. Vi er ikke helt tilbage ved fordums tiders storhed, men det begynder så sandelig at ligne noget. Velkommen tilbage ud ad rette spor, Mr. Manson!"

I 2012 bevægede sangeren sig altså imod fordumsstorhed, og med hans tre års forberedelse kan vi nu kun krydse fingre for, at Manson er tilbage i storform.  


Den seneste tid har Marilyn Manson slået sine folder som skuespiller på det store lærred, hvor han har indtaget rollen som en hvid racist i hitserien "Sons Of Anarchy" og en rolle i den bredt kendte serie "Californication", hvor han spillede en narkoelskende type, der kunne minde om ham selv.

Desuden har Manson allerede givet tre af de nye numre fra "The Pale Emperor" livedebut. Dette til koncerter i Californien i oktober og november. Her spillede han numrene "Thrid Day of a Seven Day Binge", "Cupid Carries a Gun" og "Deep Six."

Tracklisten til "The Pale Emperor."


1. "Killing Strangers"

2. "Deep Six"

3. "Third Day of a Seven Day Binge"


4. "The Mephistopheles of Los Angeles"

5. "Warship My Wreck"

6. "Slave Only Dreams to Be King"


7. "The Devil Beneath My Feet"

8. "Birds of Hell Awaiting"

9. "Cupid Carries a Gun"


10. "Odds of Even"

Hør singlen "Third Day of a Seven Day Binge" herunder.


ANNONCE