Nyhed

Se Christopher komme for sent i Go’ Morgen Danmark

Sangeren formår altid at have charme – også selvom det skal gå lidt hurtigt

Sangeren Christopher fik vist benet lidt for sent ud af sengen, da han skulle i Go' Morgen Danmark. Men på trods af hans sene ankomst og værternes forvirring får vi en temmelig forpustet, men charmerende Christopher at se på live tv.

Værterne Stephanie Surruge og Morten Resen samt vejrværten Majbrit Søgaard står sammen med tv-kokken Gorm Wisweh og smager på dagens ret. Resen, som den mest erfarne vært i dagens program, beder Stephanie Surruge stå og lave mad med Gorm, mens han går ud og ser efter Christopher, selvom det nok ikke helt var planen.

Morten Resen tager sagen i egen hånd og får kameramanden med ud i baglokalet, mens han fortæller, at Christopher er nomineret til publikumsprisen til DMA på lørdag. Han fortæller efterfølgende om Christopher og hans fans, hans Instagram-profil og får udnyttet tv-tiden.


Tiden går, og pludselig kommer Christopher løbende op ad trappen ude i baglokalet og får en krammer af Morten Resen, som tydeligvis er glad for, at Christopher endelig ankommer. Resen spørger: "Har du været ude at feste i går?" hvortil Christopher svarer: "Nej, jeg kommer perfekt til ting."

"Du er lige stået op, og du har ikke engang været i sminken og fuck, du ser godt ud mand," siger Morten Resen.

Se, hvordan man håndterer en travl morgen ligesom Christopher i klippet via Go' Morgen Danmarks Facebook-side.


ANNONCE