Det britiske boyband er netop blevet foreviget på voksmuseet Madame Tussauds
Efter at have hevet tre American Music Awards hjem til trofæhylden i weekenden fortsætter One Direction med at dominere USA, nærmere betegnet Hollywood. Du kan se de nye voksfigurer på billedet ovenfor.
Det er altså nu muligt at få taget billeder med Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis på alle årets 365 dage, da man ikke nødvendigvis skal opsøge drengene til en koncert for at komme i nærheden af, hvad der ved første øjekast ligner en tro kopi af de populære popstjerner.
I mandags blev popkvintetten nemlig foreviget i voksfigurer på Madame Tussauds i Hollywood, hvor alle fem medlemmer har fået sig en virkelighedstro dobbeltgænger, som dog ikke kan synge og danse.
Madame Tussauds i New York har også relanceret og fornyet deres One Direction-voksfigurer på grund af bandets stigende popularitet. Madame Tussauds i London har dog de fem pigehjerteknusere som faste beboere i deres museum.
Du kan se de nye voksfigurer af One Direction her.
Se One Direction til audition hjemme hos Simon Cowell herunder. Uden at træde nogen over tæerne kan man vist roligt sige, at det var den spæde begyndelse på noget stort.